Truppen mod SønderjyskE

Ståle: Bør være skarpere i morgen

Ståle Solbakken indledte dagens pressemøde med at fortælle, at Benjamin Verbic ville være med til den efterfølgende i Telia Parken, men at det var for tidligt at sige noget om, hvorvidt han er klar til at spille i morgen.

Dernæst reflekterede han lidt på den gode sæsonåbning med fem sejre i fem kampe:

- Vi har periodevis været gode, og vi har skabt en del chancer og været effektive, men vi har ikke været så bundsolide bagude, som vi gerne vil være. Men nogle af de nye spillere skal også lige vænne sig til vores spillestil, men jeg synes, det går den rigtige retning, så generelt er jeg tilfreds med sæsonåbningen, sagde Ståle.

- Det er især tilfredsstillende på baggrund af, at fire ud af de fem kampe har været udekampe, hvor vi har haft meget rejsetid. Efter en lang tur i Wales, skulle vi til Esbjerg om søndagen, og herefter ned til en hård kamp i Jablonec og senest en kamp i Haderslev.

- Det spillede måske lidt ind på vores præstation i Jablonec, hvor vi nok var lidt heldige især i 1. halvleg, hvor de var hurtigere og bedre end os. Vi kontrollerede det dog bedre efter pausen, men jeg forventer, at vi er endnu skarpere i morgen, nu hvor vi har hvilet bedre denne uge.

- I morgen går vi ud for at score, for så skal de score to gange, og det tillader vi sjældent på hjemmebane. Men de har gode spillere og er et stærkt hold, som vi har respekt for, sluttede Ståle, inden han gik ud til den afsluttende træning i Telia Parken med spillertruppen.