Spillerne enige: Meget fortjent sejr

Spillerne enige: Meget fortjent sejr

Thomas Delaney
- En stor oplevelse, og skønt at være anfører i en kamp mod Brøndby IF, hvor vi snupper alle tre point. Det er en ren drengedrøm. I 1. halvleg er vi i kontrol, og kommer foran 3-1, og i 2. halvleg lukker vi dem mere eller mindre ned. En fortjent sejr på alle parametre!

Pierre Bengtsson
- Vi er uheldige med at komme bagud, men vi kommer flot tilbage og er jo fuldstændig i kontrol i 2. halvleg. En stor sejr for holdet, og vigtigt at vi med de tre point holder presset på FC Midtjylland!

Igor Vetokele
- En rigtig god sejr! De kom desværre på 1-0, og derfor var det vigtigt for os, at vi så hurtigt kom på 1-1. Det var bare med at holde hoved højt, og så fortsætte med vores gode spil. Så fik Nico scoret, jeg fik scoret en mere, og derfra havde vi kontrollen. Vi var måske en smule trætte, vi havde trods alt spillet mod Juventus i midtugen, men alligevel kørte vi sikkert sejren hjem.

Nicolai Jørgensen
- Jo, det var vist en meget godt mål jeg scorede. Men vi gjorde det godt, både offensivt og defensivt, og alle mand holdt aftalerne. Deres frispark er der ikke så meget at gøre ved, det er godt sparket op i krogen. Men vi fik bevist, at vores sidste besøg herude var en fejl, og i dag var vi alle 150% tændte og fokuserede hele vejen igennem opgøret!

Claudemir
- Det var en vigtig kamp, for taberen af opgøret ville være ni point efter FC Midtjylland. Men altid skønt at vinde, og ekstra skønt at vinde herude – og i dag var det os, der bare havde det ekstra power. Men der skal holdes fokus, og så gælder det Lyngby i pokalen i næste uge!

Olof Mellberg
- Det var en rigtig god kamp, og det var nok vores bedste udekamp i denne sæson. Vi har sagt, at det gælder om at hæve niveauet ude, og det gjorde vi i dag. Vi var gennem hele kampen det bedste hold, og de fik i det hele taget meget få chancer – og dem de fik, var nærmest kun halve chancer.

Youssef Toutouh
- Dejligt at vinde, dejligt at få min første start i et derby, og så endda i en kamp som vi vinder. Vi har to spillere, Nicolai og Igor, der begge får vist, at de lige i øjeblikket er brandvarme – og Nicolai scorer jo et rent klassemål. De skabte ikke meget, defensivt havde vi styr på dem, men på trods af, at vi kom bagud, så fik vi vist stor moral – og vinder en vigtig sejr!

Johan Wiland
- God sejr, og en fantastisk kamp. Det var vigtigt for os, at vi så hurtigt kom på 1-1, men i det hele taget, så var vi det bedste hold i dag, og sejren er fuldt fortjent. Også stor tak til vores fans for en fantastisk opbakning, det er jo nærmest som at have en 12. mand på banen.