Skuffede spillere

Skuffede spillere

Daniel Amartey 
 - På mange måder spiller vi en OK kamp, men det nytter jo ikke noget, når det er dem der scorer. De scorede på deres chancer, det gjorde vi ikke, og derfor er det dem der går videre i turneringen. Ærgerligt, men vi må rejse os i søndagens hjemmekamp. 

William Kvist 
 - Ingen tvivl om at det her er skuffende! Målet var at komme i gruppespillet, det kommer vi ikke, og det er naturligvis ikke godt nok. Men et er, at det er skuffende ikke at gå videre, det værste er næsten at vi taber på vores hjemmebane. Vi følte vi var i OK kontrol med kampen, men det nytter jo ikke noget, når det er dem der scorer. 

Mikael Antonsson 
 - Det her er "tungt", for vi havde håbet på et europæisk gruppespil. Om kampen kan siges de får deres tidlige mål, vi kommer så OK tilbage, og så er det alligevel dem der får scoret til 2-0. Men igen kom vi tilbage, både på 1-2 og på 2-3, og vi prøvede og prøvede at komme tilbage i opgøret, men det var svært - og at vi var 10 mod 11 gjorde det selvfølgelig ikke nemmere. 

Ludwig Augustinsson 
 - Jeg er skuffet, utroligt skuffet! Jeg synes, at vi var det bedste hold, men det er dem der effektivt udnytter deres få chancer. Egentlig spillede vi godt nok til at gå videre, der skete bare ikke, og det er som sagt meget skuffende. Men vi kommer igen på søndag!