Skal du til Rom på egen hånd?

Tirsdag den 21.august klokken 21.00 fløjtes der op på Stadio Olympico i Rom. Her møder F.C. København Lazio i den afgørende kamp for Champions League-deltagelse.

Mange har købt rejse og billet igennem F.C. København Fan Club, men der er også mange der tager turen på egen hånd derned. S.S. Lazio er kommet med følgende billetinformation:

Der vil være afspærret et stort afsnit til F.C. København fans. Afsnittet vil være på syd-delen (Distinti Sud) af stadion. Billetter til dette afsnit kan købes i timerne op til kampstart og kan kun købes på stadion. Prisen er 20.000 lire (ca. 80 kroner). Alle pladserne er overdækket og har sæder.

Lazio forventer ikke at få udsolgt, og der er stort antal pladser til FCK-fans. Derfor bliver der ikke billetsalg i København.