Skadesnyt

Bulletinerne fra F.C. Københavns sundhedssektor er overvejende positive. Det går fremad med Lønstrups genoptræning, ligesom Antonelius så småt er begyndt at træne lidt med bold. Eneste malurt i bægeret er at Todi er lidt hæmmet af en mindre skade i ankelen, hvilket medførte at han til dagens træning blev "udsat" for et skåneprogram.

I tidligere sæsoner har opstartstræningen budt på flere overbelastningsskader hos spillerne, men dette har ikke været tilfælde under Hans Backe, som vægter en træning der tager hensyn til spillernes fysiske tilstand, herunder restitution. Derfor er sundshedssektorens grundige folk ikke selv overbelastet med arbejde, hvilket må siges at være yderst positivt!