Showkamp bliver uden Zuma

Showkamp bliver uden Zuma

Når vi i morgen holder guldfest i Telia Parken, er der stor showkamp med FCK Allstars efter kampen mod SønderjyskE. Vi har dog fået et ærgerligt afbud fra Sibusiso Zuma, som er blevet forhindret i at nå til København på grund af visumproblemer.

Zuma er naturligvis meget ked af, at han ikke kan komme, for han har længe glædet sig til at komme sammen med sit “Zuma All Star-hold” med tidligere afrikanske topspillere.

På grund af Zumas afbud, bliver showkampen i stedet et opgør mellem to FCK All Stars-hold. Her vil der være masser af store FCK-legender på banen som Ståle Solbakken, Johansen tvillingerne, Iørn Uldbjerg, Todi Jónsson, Michael Mio, Diego Tur, Hjalte Nørregaard, Marcus Allbäck, Peter Nielsen og mange, mange flere.

Showkampen spilles kl. 18.30 umiddelbart efter medaljeoverrækkelsen, men dagens festligheder begynder allerede kl. 12. Se hele søndagens program her.

Vi glæder os til at se jer til Guldfest!