Tak for støtten!

Se hvem der solgte flest trøjer i 2011

Et blik på tribunerne til F.C. Københavns kampe i PARKEN afslører ikke overraskende, at mange fans køber spilletrøjen og har den på til kampene.

Hvilket navn der står på ryggen er naturligvis ikke ligegyldigt, så vi bad FCK Megastore om at løfte sløret for de fem mest populære tryk på trøjen i 2011.

Top5 over de bedst sælgende trøjer i 2011:

5. Johan Wiland
F.C. Københavns sikre ankermand og årets målmand i Superligaen er en populær skikkelse, og det har bragt ham ind på en flot 5. plads.

 



 


4. César Santin
Løvernes topscorer César Santin har scoret 10 gange i den hjemlige Superliga, og mange mål har alle dage været populære, så ikke overraskende er F.C. Københavns brasilianer repræsenteret på listen.

 




3. Claudemir 
Santin er dog ikke den bedst trøjesælgende brasilianer. Den ære tilfalder Claudemir, som tager 3. pladsen. 







2. Christian Bolaños
Med sine vævre driblinger, frække træk og skarpe indlæg er costaricanske Christian Bolaños en sikker publikumsyndling. Det hænger godt sammen med antallet af solgte spillertrøjer, der bringer ham ind på 2. pladsen.

1. Dame N’Doye
Som sagt. Mål er hvad det hele handler om, og i den disciplin er der ingen, der slår F.C. Københavns all time topscorer Dame N’Doye. Senegaleseren kan bryste sig af også at være nummer 1 på listen over solgte trøjer i 2011.