U17 guldfejring

Sæsonstart for U19 og U17

I dag tager U19 og U17 hul på den nye sæson med udekampe mod Lyngby henholdsvis kl. 13.00 og 15.15, og lørdag den 28. august spiller begge hold den første hjemmekamp mod SønderjyskE henholdsvis kl. 12.00 og 14.30.

Her kan du se alle talenttrupperne samt link til dbu.dk med holdenes kampprogram og stillingen i de respektive ligaer. Bemærk at kampprogrammet ikke er lige så "fast" som fx 3F Superligaen, men at der jævnligt kan blive flyttet kampdatoer.

Du finder også siderne via menuen på forsiden af fck.dk - gå ind under Holdet -> Talentafdelingen -> U-holdene.

Som noget nyt præsenterer vi i øvrigt U19-holdet med billeder af hver enkelt spiller.

To nye spillere er kommer udefra, målmanden Samuel Andersen fra FC Nordsjælland og centerforsvareren Ethan Amundsen-Day fra norske Fredrikstad.

Desuden er målmændene Andreas Dithmer og Gustav Dupont Lindén samt offensivspillerne Jeppe Corfitzen, Emil Rohd og Emil Højlund oprykket fra U17-holdet, som sidste sæson vandt det danske mesterskab.

Allerede i vinter blev en række U17-spillere oprykket til U19, bl.a. topscorerne Orri Óscarsson og Roony Bardghji, og spillede dels på U19 og dels på U17.

Fire på U19-landsholdet
Hele fire af vores unge spillere er udtaget til U19-landsholdstruppen: Rasmus Højlund, William Bøving, Daniel Haarbo og Elias Jelert.

De møder Norge den 4. september og Polen den 7. september i en miniturnering i Norge. Det er en forberedelse til gruppespillet i EM-kvalifikationen i oktober, hvor Danmark møder værtslandet Tjekkiet samt Nordirland og Kasakhstan.

Daniel Haarbo
Daniel Haarbo var - ligesom Elias Jelert - med på træningslejren i Østrig i juli. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U15 og U14
De to yngste årgange i Talentafdelingen havde sæsonpremiere sidste weekend, men har kampfri denne weekend.

U14 tabte sidste lørdag 1-3 ude mod Brøndby, mens U15 hjemme slog Brøndby med 3-2 efter 2-2 i den ordinære kamp. Fra i år er det også indført i U15-ligaen, at der skal findes en vinder efter straffesparks-konkurrence, hvis den ordinære kamp på 2 x 40 minutter slutter uafgjort.

Her jubler spillerne, efter at keeper Eliot Saaby Guindy har reddet sit tredje straffe og sikret en sejr, der gav 2 point på kontoen, mens Brøndby fik 1 point for det uafgjorte resultat i ordinær spllletid.

U15-holdet jubler
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK