Reduceret trup trænede på Nummer 10

Reduceret trup trænede på Nummer 10

Det var en reduceret FCK trup, der i dag for første gang siden hjemkomsten fra Spanien i fredags trænede på Nummer 10. De mange fravær skyldtes, at en række af løverne var/er udtaget til deres respektive landshold og disses midtugekampe. Derfor var der kun 12 spillere på Nummer 10 til dagens første træningspas, der startede kl. 11.00. Træningsøvelserne var primært koncentreret omkring afslutninger, dog havde Ståle fat i fire spillere, der fik specialtræning. Afslutningsvis var der også plads til klassikeren ”gris”, hvor Claudemir, Santin og Hooiveld for alvor hyggede sig og testede hinanden.

 

Efter frokost og restitution er der atter træning kl. 14.30. Her er det styrke-og afspændingsøvelser der er på programmet en times tid.

 

Hooiveld hjælper Santin op efter en omgang "gris". Foto: FCK.DK

 

Tørsten skal slukkes midtvejs i formiddagens træningspas. Foto: FCK.DK