AaB venter i Aalborg

Real Madrid CF i ligaen, pokalen og CL

Real Madrid har et pointgennemsnit på 2,47 pr. ligakamp efter de første 15 spillerunder, og sammenlignes dette fx med Arsenals 2,33 point pr. kamp, så ville det altså være nok til en førsteplads i Premier League. Men det er det bare ikke i Primera Division, for både FC Barcelona og Atletico Madrid har 40 point efter 15 kampe – eller et snit på 2,67 point pr. kamp.

Dermed må Real Madrid nøjes med 3. pladsen i den bedste spanske række, og skal altså skrue yderligere op for pointhøsten, hvis de vil ende sæsonen som spanske mestre.

Det skal dog bemærkes, at 2,47 point pr. ligakamp ikke ville være nok til at toppe hverken den italienske Serie A (Juventus med 2,67), den franske Le Championnat (Paris Saint Germain med 2,58) eller den tyske Bundesliga (Bayern München med 2,73) – men dog ville have sikret Real Madrid et behageligt forspring i Superligaen, hvor FC Midtjylland topper rækken med 2,00 point i snit.

Selvom Real Madrid er tre point efter både FC Barcelona og Atletico Madrid, så kan de dog finde trøst i, at de har vundet de seneste fem kampe i Primera Division, hvilket betyder, at de trods alt har halet en smule ind på de to tophold.

Spillerne fra Real Madrid kan også glædes over, at Cristiane Ronaldo er at finde øverst på topscorerlisten med 17 ligamål, to mere end Diego Costa fra Atletico Madrid – og hele ni mål foran rivalen fra FC Barcelona, Lionel Messi.

UEFA Champions League
Hvor Real Madrid CF blot er at finde på en 3. plads i Primera Division, så er det en helt anden snak i Champions Leagues gruppe B, for her har Madrilenerne allerede vundet gruppen. De har efter de første fem kampe hentet 13 point, hvilket er syv point mere end Juventus på 2. pladsen og ni point mere end Galatasaray og F.C. København på 3. og 4. pladsen.

Det store forspring betyder naturligvis, at Real Madrid CF allerede har vundet gruppen.

Ganske som i den spanske liga, så topper Cristiano Ronaldo også topscorerlisten i UEFA Champions League. Dog skal han dele topscorerværdigheden med Zlatan Ibrahimovi? fra Paris Saint Germain, begge har scoret otte mål – men Zlatan har spillet en kamp mere end Ronaldo. På de efterfølgende pladser kommer Lionel Messi (6, FC Barcelona), Sergio Agüero (6, Manchester City), Álvaro Negredo (5, Manchester City) og Arturo Vidal (5, Juventus).

En lille bump på vejen 
Real Madrid CF har alt i alt haft en fornuftig sæson – mange ville nok sige glimrende indtil videre – men lørdag aften Real Madrid CF ganske kraftigt, da de i Copa del Rey – den spanske pokalturnering – blot fik 0-0 på udebane mod CD Olímpic de Xàtiva fra 3. division. Men mon ikke at Real Madrid CF sikrer dig videre deltagelse i turneringen, når de den 18. december tager imod CD Olímpic de Xàtiva hjemme på Estadio Santiago Bernabeu.