Radio Løvetimen sender optakt til Brøndby-kampen i dag

Radio Løvetimen tager en helt ny drejning fra og med i dag den 27 september. Fremover vil radiokanalen sende live mandag, onsdag og fredag, og selve programmet vil også tage en ny drejning - en slags fanradio.

Formatet kommer til at gå i retning af en paneldebat, hvor der i hvert program vil være tre gæster i studiet. Der skal debatteres store som små ting i fodboldens univers i almindelighed og F.C. København i særdeleshed, og gæsterne bliver journalister, trænere, divisionsdommere osv. - generelt folk med stor passion for spillet - men ikke nødvendigvis altid kun for F.C. København.

Stil ind klokken 17.00 på 102,9 FM eller hør programmet enten live eller som podcast på FCK.dk.

Fredagens fokus er selvfølgelig på lørdagskampen mod Brøndby IF.

>> Her kan du lytte med fra klokken 17.00