Q&A-session med Thomas Delaney

Q&A-session med Thomas Delaney

Thomas Delaney har indtil videre haft et begivenhedsrigt efterår i F.C. København. I september rundede han i 4-1-sejren over Viborg FF 100 kampe for Byens Hold i en alder af blot 22 år, og derudover har han fået debut på det danske landshold samt tilkæmpet sig en plads blandt Ståle Solbakkens startende elleve.

Torsdag efter træning i klubben sætter Thomas Delaney sig ned for at svare på spørgsmål, og de skal stilles af jer.

På Twitter åbner vi op for en Q&A-session med holdets unge midtbanespiller, og du har mulighed for at stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Har du lyst til at vide, hvad det betyder for ham at bære trøje nummer otte, eller vil du gerne spørge ind til forholdet til byen København, så er her din mulighed. Du bestemmer. Tweet dit spørgsmål med hashtagget #SpørgDelaney

>> Klik her for at komme til F.C. Københavns Twitter-profil

Vi vælger de bedste spørgsmål ud, som bliver svaret på Twitter. FCK TV vil derudover også tage en række af jeres spørgsmål, der måske fordrer et lidt mere uddybende svar, og stille de pågældende spørgsmål videre til Delaney. Det indslag kan I se på fredag på FCK.DK.

Husk at stille dit spørgsmål på Twitter med #SpørgDelaney