F.C. Københavns til løvindernes udekamp i Odense

Praktisk info om løvindernes udekamp i Odense

Lørdag kl. 13 spiller løvinderne sæsonens første udekamp i A-Liga, når turen går til Fyn og mødet med OB Q på Nature Energy Park.

Det er samtidig den første kamp i kvindernes nye, sorte udebanetrøje, som vi lancerede for nylig - og som du finder her i FCK Fanshop.

Billetterne koster 100 kr. for voksne, og 50 kr. for børn under 14 år, og de kan købes på OB's billetsite. Det kræver et LigaLogin.

Vores udebaneafsnit er på Forsia Forsikring tribunen på Sektion C6, og OB gør opmærksom på, at det er på langsiden, så vi ikke skal bruge samme udefans-indgang som til herreholdets kampe i Odense, men hovedindgangen i hjørnet på Stadionvej.

Hvis du ikke tager turen til Odense, kan du se kampen direkte på TV2 Play fra kl. 12.50.