William Clem

Pokalfokus før Viborg-FCK

Med en 2-1-sejr fra det første opgør i Parken har F.C. København gode kort på hånden, når Aydin Uslu fløjter returkampen i Viborg i gang på lørdag kl. 17.

Kortene skal dog indlysende nok spilles bedre end i de seneste Superligakampe for at sikre en sejr eller uafgjort, der er nok til at sikre finalepladsen i Parken den 14. maj – og dermed bevare ambitionen om også at spille europæisk næste sæson, idet en pokalsejr som bekendt giver en plads i Europa League-kvalifikationen.

>> Delaney: Pokalfinalen er endnu vigtigere i år

Udebanemål har i flere år ikke talt dobbelt, så en Viborg-sejr på ét mål medfører forlænget spilletid, og står det stadig uafgjort efter 120 minutter, afgøres det på straffespark.

2-1-føring efter den første kamp
I det første opgør i Parken onsdag den 11. februar vandt vi 2-1 på mål af William Clem (14. minut) og Mohamed Elyounoussi (49. minut), og Dorian Junior scorede Viborgs mål (25. minut).

Mohamed Elyounoussi
Mohamed Elyounoussi scorede 2-1-målet i Parken i februar. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Inden den kamp havde Viborg ikke tabt, siden vi spillede 0-0 mod dem i Parken den 26. oktober og var dermed gået fra en 10. til en 6. plads.

Efter kampen i Parken har Viborg spillet tre superligakampe og hjemme slået Brøndby 1-0 og FC Nordsjælland 2-1, men tabte 2-5 i Aarhus – deres første og hidtil eneste Superliga-nederlag siden 12. spillerunde i midten af oktober.

Tidligere pokalkampe
Viborg:
2. runde: u 1-0 AC Horsens
3. runde: u 6-0 Oksbøl
1/8-finale: u 6-4 FC Fredericia (2-2 efs, 4-2 i str.konk.)
Kvartfinale: h 4-1 Vejle
Kvartfinale: u 0-1 Vejle
Semifinale: u 1-2 F.C. København

FCK:
3. runde: u 2-0 Lyngby
1/8-finale: u 4-1 Hobro
Kvartfinale: u 4-2 Esbjerg
Kvartfinale: h 2-0 Esbjerg
Semifinale: h 2-1 Viborg FF

Indbyrdes statistik
Det er vores femte pokalkamp mod Viborg, og vi vandt de fire første:

  • I oktober 2001 vand vi 2-0 på mål af Morten Bisgaard og Peter Møller
  • Sidste sæson vandt vi to semifinaler med 1-0. I den første kamp i Viborg scorede Jordan Larsson efter en time, og i returkampen i Parken scorede Lukas Lerager scorede efter en halv time.
  • Og som nævnt vandt vi senest med 2-1 i Parken i februar.

I Superligaen endte denne sæsons kampe 3-2 til os i sæsonpremieren i juli, og i Parken blev det 0-0 i slutningen af oktober.

Siden vi spillede 0-0 i Viborg for 10 år siden, har vi besøgt dem syv gange - vunde fire og tabt tre.

Jordan Larsson
Jordan Larsson og fansene fejrer sejrsmålet i sidste års semifinale i Viborg. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport