Pieros Sotiriou

Pieros klar til Derby: Jeg elsker de store kampe

Vores cypriotiske topscorer Pieros Sotiriou er tilbage i fuld træning, efter en skade har holdt ham ude siden det seneste Derby:

“Jeg har trænet med holdet nogle gange nu, og det føles godt at være helt klar igen. Nu håber jeg, at jeg bliver valgt til truppen mod Brøndby, hvor jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe holdet og gøre vores fans glade. Jeg har virkelig set frem til igen at spille, mens jeg var skadet, og jeg er super motiveret til kampen på søndag,” siger Pieros, der lige nu er på 13 mål i 28 Superligakampe i den hvide trøje. 

“Det handler om, at vi skal give 100 procent på søndag, for gør vi det, så har vi en rigtigt god chance for at vinde kampen. Vi ved, at vi kommer til at have en stærk opbakning fra vores fans hjemme i København. Det bliver en stor kamp, og jeg elsker, når der er meget på spil i de store kampe, så jeg glæder mig helt vildt til Derby,” siger Pieros Sotiriou.

Der er stadig pladser til kampen, find din på billet.fck.dk - og husk at der ikke er "dørsalg" i billetskurene på søndag.