Jubel efter scoring

Pep Biel Derby-matchvinder med to mål

Trods flere gode københavnske muligheder for at score forblev de første 45 minutter målløse, og især efter 20 minutters spil var vi nærgående, da Lerager headede et hjørne på ydersiden af stolpen, efter at Hermansen havde afværget et nærgående Roony-forsøg.

Men der var som altid godt tryk på kampen og masser intensitet i duellerne rundt om på banen, og syv minutter efter pausen blev der for alvor noget at juble over.

Falk fandt Claesson i feltet med en fornem aflevering, og da han ikke selv kunne komme til at afslutte, lagde han bolden videre til Pep Biel, der sendte den i netmaskerne.

Kort efter var Babacar tæt på at øge, og senere i kampen havde han også en stor chance, men begge gange forhindrede Hermansen den to-måls-føring, der kunne have givet lidt ro på tingene.

Men til sidst kom den, efter fornemt forarbejde af indskiftede Nicolai Jørgensen og Paul Mukairu, inden Pep Biel skruede bolden op i målhjørnet til en forløsende 2-0-føring.

Da havde fansene kort forinden kåret Falk som Carlsbergs Man of the Match i tæt duel med Pep Biel.

Tak for støtten i dag - og på gensyn på søndag, når vi tager imod Randers FC i Parken kl. 16 - den kamp kan du finde plads til her.