2-1-sejr over OB

To overtidsscoringer i uafgjort "vandkamp"

Kris Stadsgaard var tilbage i startopstillingen efter at have siddet ude et par måneder, hvorimod Olof Mellberg var blevet hjemme for at skåne en lidt øm akillessene. I forhold til Galatasaray-kampen var den anden ændring, at Bolaños startede på højrekanten i stedet for Gíslason.

Efter det i timerne op til kampen havde været tørvejr over stadion, satte vejrguderne i gang omtrent samtidig med at Peter Rasmussen fløjtede opgøret på Auto C Park i gang, og støt og roligt blev der åbnet for sluserne, så det allerede efter et lille kvarter lignede en regulær vandkamp.

På det tidspunkt havde gæsterne allerede haft den første af mange chancer til at bringe sig foran, da Vetokele allerede i det 3. minut blev spillet fri i venstre side af feltet, men Peter Friis Jensen hev en god redning frem på hans afslutning.

To minutter senere chippede Bolaños bolden frem i feltet til en fremstormende Lars Jacobsen, der løftede den på overkanten af overliggeren, og inden der var gået 10 minutter havde Claudemir også en god skudmulighed lige uden for feltet, men sparkede over mål.

Først midt i halvlegen begyndte hjemmeholdet at komme mere med i kampen, der nu var en lidt mere rodet affære, hvor spillerne lige skulle vænne sig til de særdeles vanskelige baneforhold. Først efter 25 minutter producerede randrusianerne en decideret målchance, men den var til gengæld også stor, da Brock-Madsen var centimeter fra at styre en Schwartz-afslutning i tom kasse tæt under mål.

Få minutter efter var Nicolai Jørgensen på færde i den anden ende og efter godt forarbejde af Braaten fik han bolden af Claudemir, tog den med i feltet og afsluttede tæt forbi mål med et fladt skud. På dette tidspunkt fik gæsterne igen godt greb om spillet, mens hjemmeholdet nødtvungent måtte udskifte en skadet Jonas Kamper.

Efter 38 minutter burde løverne efterhånden have scoret det første mål, der kunne have ændret kampbilledet, da et Bola-hjørne fra venstre endte hos Braaten i udkanten af feltet. Nordmanden tæmmede bolden med venstre og flugtede med det samme med højre, men inde på stregen fik Alexander Fischer mirakuløst hovedet på og afværget den sikre scoring.

Kort efter var Braaten igen på færde og fik en god skudchance i feltet, som en forsvarer blokerede, og Nicolai fulgte op med et godt hug, som imidlertid ramte den liggende forsvarer…

I stedet satte randrusianerne i de allersidste sekunder af Peter Rasmussens tillægstid et kontrastød ind, efter et boldtab af Nicolai Jørgensen langt oppe i den anden ende. Fischer strøg af sted i venstre side og smækkede bolden ind foran, hvor Brock-Madsen pandede den i netmaskerne uden chance for Wiland.

Med den udvikling på kampen var det ikke uventet, at hjemmeholdet trak sig en del tilbage på banen efter pausen og i stedet lurede på kontraer. Eller hurtige omstillinger, som det hedder på dansk i dag… Gæsterne måtte derimod slide mere i det for at skabe noget med den jyske defensiv, som gav meget mindre plads end før pausen.

Det kunne også aflæses af chancefordelingen, for løverne havde nu væsentligt sværere ved at komme frem til afslutninger, og i de første 10-15 minutter var det nærmeste et Delaney-langskud, der gik et par meter over mål, samt et par dødbolde, som keeper Friis Jensen tog sig af. Hjemmeholdet kom dog heller ikke frem til noget særligt, og bortset fra et par skud meget langt udefra fra Schwartz og Brock-Madsen, som endda sad lige på Wiland, havde den svenske keeper ikke meget at lave.

Efter en god time fik Braaten en lidt tilfældig skudchance i feltet efter en Bengtsson-dødbold fra højre, men skuddet blev blokeret af en forsvarer – Braaten mente det var med armen, men Peter Rasmussen pegede på skulderen og gav kun hjørne.

På dette tidspunkt var Randers ved at finde nye kræfter til at køre kampen hjem, mens gæsterne hang lidt efter, men med godt en snes minutter igen foretog Ståle en trippel-udskiftning, som skulle vise sig at få stor betydning. Han sendte Gíslason, Toutouh og Adi ind i stedet for Bolaños, Claudemir og Vetokele, og det gav nye kræfter i det fremadrettede spil, selv om det selvfølgelig også åbnede mere for Randers-kontraer i den anden ende.

Efter at det længe havde knebet med selv at komme frem til afslutninger, begyndte der nu at ske noget. Gíslason headede forbi på et Bengtsson-indlæg, Nicolai havde et listigt langskud, som Friis Jensen måtte ud i fuld længde for at afværge, og Adi fik en hovedstødschance midt for mål, men ramte bolden for dybt, så den gik et stykke over.

De sidste 10 minutter blev FCK-presset tungere og tungere, og efter godt forarbejde af Braaten i venstre side fik Gíslason endnu en hovedstøds-mulighed, som en forsvarer headede til hjørne – denne gang dog ikke inde på stregen, men med knap 3 minutter igen måtte en Randers-stregspiller atter i aktion. Denne gang da Adi hoppede højere end Friis Jensen og headede i en blød bud ind over keeperen, men igen blev der losset væk i aller-allersidste øjeblik. Toutouh fik også en god skudchance på kanten af feltet, men denne gang var Friis Jensen på sin plads og holdt den.

Inde i de tre minutters overtid havde hjemmeholdet indledningsvis held til at nøle med bolden og få tiden til at gå, men det var ikke slut endnu. I det andet tillægsminut fik Nicolai ekspederet en bold ud til højre i Randers-feltet, hvor Lars Jacobsen stormede med frem og fik afsluttet, og minsandten om ikke anføreren sekundet efter kunne juble over sin første scoring i FCK-trøjen siden hjemkomsten for et par år siden!

En kæmpe lettelse for alle at få et fuldt fortjent point med hjem til hovedstaden, men målscoreren sammenfattede udmærket hvad alle i den københavnske lejr tænkte: - Vi kom efter 3 point, så vi er skuffede!


Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen, Kris Stadsgaard, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Christian Bolaños (73.: Rúrik Gíslason), Claudemir (73.: Youssef Toutouh), Thomas Delaney, Nicolai Jørgensen - Igor Vetokele (73.: Fanendo Adi), Daniel Braaten

Ikke benyttet: Jakob Busk, Georg Margreitter, Thomas Kristensen og César Santin