
Over 25.000 har billet til kvindernes sæsonafslutning 8. juni
Interessen er støt stigende for kvindeholdets sæsonafslutning mod Næstved HG søndag den 8. juni, kl. 16 i Parken.
Over 25.000 har nu trukket en billet til den historiske kamp, og så der er mulighed for at slå rekorden for en kvindekamp på dansk græs, da der i juni 2022 var 21.542 i Parken til landskampen mellem Danmark og Brasilien.
Det afhænger naturligvis af, hvor mange der udnytter deres gratis billet og hvor mange flere der henter billetter - så spred budskabet og tag venner og familier med! Vi kan kun opfordre alle til at møde op til denne festdag i Nationalarenaen og vise den opbakning, opmærksomhed og respekt, som kvindefodbolden fortjener.
Det er ikke bare er en milepæl for F.C. Københavns kvindehold, men også en mærkedag for dansk kvindefodbold generelt. Den hidtidige rekord for en dansk klubkamp er 5.165 tilskuere til kvindeholdets første hjemmekamp i efteråret.
Vi har nu også åbnet for, at man kan trække billetter til Øvre Sektion B - find din plads her på billet.fck.dk.