Tredje gang blev lykkens gang

Old Boys i DM-finalen

Der var sæsonrekord til en Old Boys-kamp på KB's anlæg på Peter Bangs Vej med ca. 100 tilskuere til den ene DM-semifinale, hvor FCK Old Boys bød velkommen til Brøndby IF's samme i lørdags.

 

Afgørende kampe er mange gange præget af en forsigtig start af begge hold, men der blev hurtigt sat en anden dagsorden på semifinalen, da Brøndby kom foran 1-0 allerede efter tre minutter. På et kontraangreb kom Ole Bjur i vanlig udfordrende stil fri på højrekanten og med et fladt indlæg på tværs af feltet, fandt Bjur en udækket Thomas Lindrup, der let kunne sparke bolden i det tomme mål. En chokstart for hjemmeholdet og en gylden mulighed for Brøndby til at kunne styre slagets gang fra en tilbagetrukket position, og kort efter kom der mere modgang til FCK Old Boys, hvor Michael Johansen måtte udgå med et trælår.

 

Mod slutningen af første halvleg kom FCK Old Boys lidt mere ind i kampen, men ellers var det Brøndby, der styrede slagets gang med Kim Daugaard i en central position og var særligt farlige på kontraangreb, når Ole Bjur kom i spil i nærheden af hjemmeholdets mål. Uden at have produceret en reel målchance i første halvleg kom pausefløjtet nærmest som en befrielse for FCK Old Boys.

 

"Kom ind i kampen" var opgaven til FCK Old Boys og med fire minutter spillet af 2. halvleg udlignede Peter Møller for FCK Old Boys. Morten Cramer i Brøndbymålet blev fanget på halvdistancen på en friløber, som "32" iskoldt udnyttede ved at lobbe bolden i mål til udligning 1-1. Herefter var rollerne byttet om i forhold til første halvleg, hvor det nu var FCK Old Boys, der var toneangivende i en fortsat chancefattig kamp. Hjemmeholdets Tommy Olsen havde et skud på stolpen, men forlænget spilletid lurede, da kampen blev afgjort 5 minutter før tid. Peter Møller fik fat i bolden med et Brøndbyhold på vej frem af banen og serverede en friløber til Rasmus Fensholt, der alene med Morten Cramer uselvisk og serverede bolden på et sølvfad til Tommy Olsen, der kunne sparke bolden det sidste stykke ind i det tomme mål. 

 

Stor jubel og tilbage og forsvare mod et Brøndbyhold, der naturligvis kastede alt frem, og hvor især nærkampsstærke Ruben Bagger var farlig.

 

FCK Old Boys red stormen af, og slutfløjtet gav jubel hos hjemmeholdet og flertallet af tilskuerne, da de hvide sikrede sig en plads i årets DM-finale. Danmarksmesterskabet skal forsvares i en hjemmekamp på KB's anlæg på lørdag mod B.1913, der viste stor styrke ved at slå sidste års finalister fra AGF med hele 6-1.

 

Det er 5. år på stribe, at FCK Old Boys er i en DBU-finale, og med guld som udbytte de seneste to gange.

 

FCK Old Boys stillede således op mod Brøndby:

 

Morten Olsen
Michael Barfoed  Martin Birn  Michael Strandquist  Christian Taylor
Martin Johansen  Michael Mio  Jacob Rasmussen  Peter Decko
Michael Johansen  Peter Møller

 

Indskiftningsspillere: Tommy Olsen, Rasmus Fensholt og Søren Westergaard.