Obilic: Drømmen om et storhold

FK Obilics historie går tilbage til 1924, men navnet Obilic går helt tilbage til det 14. århundrede - klubben er nemlig opkaldt efter en legendarisk serbisk nationalhelt, Milos Obilic, som i 1389 var med til at udkæmpe et drabeligt slag mod osmannerne, som skulle vise sig at kaste århundredelange skygger på Balkan.

Fodboldklubben førte en ret upåagtet tilværelse, og efter 2.verdenskrig og frem til 1952 var navnet Obilic forbudt, hvorfor klubben spillede under navnet FK Cuburac. I 1952 fusionerede de med en anden klub, FK Sumadija og tog igen navnet Obilic. Frem til 90'erne fristede de en tilværelse i diverse lokale Beograd-ligaer og regionale serbiske ligaer, men eks-Jugoslaviens opløsning satte i sagens natur også sit præg på landets hidtidige fodboldstruktur, og der blev etableret en helt ny Jugoslavisk turnering, hvor Obilic blev placeret i det, der svarer til 3.division.

Samtidig indtrådte Zeljko Raznatovic (bedre kendt - eller berygtet - som "Arkan") som klubdirektør, og han bankede nyt liv i klubben ved at skyde penge ind til at købe spillere og til at bygge et nyt stadion. Men i en verden, hvor man ikke altid kan eller skal adskille sport og politik, så kommer man ikke udenom, at Arkans navn er uløseligt forbundet med krigsforbrydelser og andre rædsler fra krigene på Balkan. Men altså også med Obilic, og det satte på flere måder sine spor i klubben, da han blev skudt ned på et hotel i Beograd i slutningen af 1999, inden han nåede at komme for en krigsforbryderdomstol. Drømmen om at udvikle Obilic til en europæisk storklub døde med ham, selv om hans enke, Svetlana Raznatovic, har overtaget hvervet som klubdirektør.

Historien om Obilic er ikke færdig. Læs resten i kamppogrammet?