Nyt fra UPE-FCK

UPE-FCK spillede mod Matatiel United i weekenden. Kampen blev afviklet under meget dårlige forhold (Ingen streger på banen, cricketbane af beton på midten af banen, og dommere der først mødte op en time efter kampen skulle være startet).

Der var kun spillede to minutter af kampen før Matatiel United bragte sig foran på en forsvarsfejl. Drengene fik dog ro på spillet og begyndte at spille noget af det bedste fodbold der er set igennem hele sæsonen.

I de 21.minut scorede Warren Reid til 1-1 efter godt bandespil med Nicki Koutsoudis. Syv minutter senere gentog succesen sig, da Warren Reid scorede sit andet mål til en UPE-FCK-føring på 1-2.

Et minut før dommeren fløjtede første halvleg af lagde Elrio van Heerden en fantastisk stikning til Warren Reid der uselvisk centrerede bolden til Nicki Koutsoudis, der øgede forspringet til 3-1.

Anden halvleg var i UPE-FCKs tegn. Total dominans i de sidste 45 minutter. Endnu engang var det Elrio van Heerden der lagde de målgivende afleveringer - begge gange til Shorty Cebekhulu, der scorede to gange i de sidste 45 minutter til en sikker 5-1 sejr til de sydafrikanske drenge.

Rapporterne nede fra fodboldskolen lyder også på stor tilfredshed. Mange af spillerne har udviklet sig kolossalt inden for de sidste seks måneder. Warren Reid har været den store skarpskytte med 15 mål i 18 kampe.

I weekenden møder UPE-FCK New Chiefs, der i øjeblikket lægger på en syvendeplads i Vodacom Promotion League.