Nyt FCK Balls på gaden

FCK Balls 8 er netop kommet på gaden og som sædvanlig indeholder magasinet masser af stof om F.C. Københavns univers. I dette nummer kan du blandt andet komme tættere på FCK personligheder som Atiba Hutchinson, Klavs Bruun Jørgensen, Diego Tur og Morten Nordstrand. Du kan ligeledes komme bag om kameraet hos Viasat, når der er livekamp i PARKEN, og du kan læse nærmere om UEFA Cup-modstanderne fra Lens og meget, meget mere.

 

Du kan også læse om:

 

Udekamp på hjemmebane:
PARKENs Sportscafé er stedet at være, når F.C. København spiller på udebane. Her er friskskænket fadøl og glade fans, som synger, så det næsten kan høres helt til Jerusalem. FCK BALLS var med, da omkring 500 feststemte fans havde taget plads foran storskærmene for at deltage i braget mellem Beitar Jerusalem og mestrene fra København. Sabrina Sønderberg, 43 år, som til daglig er mascot-ansvarlig i F.C. København, havde taget en
af sine fire døtre, Mille på 10 år, med til udekamp i
Sportscafeen. ”Det er altid meget intenst, når vi sidder så mange FCK-fans og ser udekamp herhjemme. Det er selvfølgelig ikke det samme som at være der selv, men her kan man virkelig mærke stemningen, fordi vi sidder så tæt”. Sabrina Sønderbergs yndlingsspiller er i øvrigt Niclas Jensen.

 

 

Oscar Wendt:
- Jeg har et godt liv, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være så glad, siger Oscar Wendt, der kun har rosende ord til overs for sin stadig forholdsvis nye klub F.C. København.
- Jeg har fået nogle fantastiske holdkammerater, der både er fremragende spillere og rigtig flinke privat. Stadion er rigtig godt, og vores fans… Dem kan jeg slet ikke rose nok. Det er jo dem, vi spiller for. De er simpelthen fantastiske, siger en tydelig benovet Oscar Wendt. Blandt sine holdkammerater har han ry

for at være en glad og syngende person, og målmand Jesper Christiansen karakteriserer grinende Oscar Wendt som en ”glad lille dreng”.
- Oscar er altid i godt humør. Han danser tit i omklædningsrummet, og han er god til at synge. Da han kom til klubben, bildte vi ham ind, at det var en tradition, at alle nye spillere skulle synge en sang, og det gjorde han så.

 

 

Scoringer i tillægstiden:
Der er ingen gylden middelvej i fodbold. Enten er der mål, eller også er der ikke. Alt eller intet. Det er liv og død, der er på spil. Hvis bolden ikke kommer over stregen, giver det ikke noget i tabellen. Ofte hænger mål og boldbesiddelse sammen: Har man meget af spillet, kan man også vinde kampen. Men bolden skal stadig det sidste stykke. Det stykke, der lige bevæger den over stregen. Og det stykke kan være svært. I de mest nervepirrende kampe sker det først i de sidste sekunder. Det er her, det begynder at
antage karakter af noget større. I de momenter, hvor det afgørende mål bliver scoret bare få sekunder før det sidste fløjt. Det er næsten til at blive religiøs af. For selv om det nogle gange føles, som om man ingen vegne kommer, og 22 toptrænede mænd løber rundt på en græsmark i lange og udmarvende slag, kan kampene også have elementer af guddommelig skønhed og højere retfærdighed.

 

Læs det fulde interview med Oscar, se billeder fra Sportscaféen og læs om nogle af de vigtige scoringer i tillægstiden, samt alle de andre spændende historier i FCK Balls 8.

 

 

>>>Se mere om bladet, abonnementsmuligheder og hvor du køber det henne på FCKBALLS.DK