Nye åbningstider på Sektion 12

Nye åbningstider på Sektion 12

Til fremtidens Superligakampe i PARKEN vil indgang B8/B10, der ligger ved siden af Lions & Barrels, åbne halvanden time før kick off i stedet for som tidligere en time før. Eneste undtagelse for disse nye tider er til derbykampene mod Brøndby.

Da der ofte er kø ved indgang B2/B4, har vi valgt at åbne den mindre benyttede indgang B8/B10 i forbindelse med den tidligere åbning af tribunen, for at få folk til at bruge denne indgang noget mere.

I fremtiden vil B2/B4 åbne som normalt en time før kampen - ligesom det gælder for resten af stadion.

Der vil i fremtiden også være en bod klar i den ende af B tribunen, så man sagtens kan få stillet sulten eller tørsten med det samme, når man ankommer i PARKEN.

Vi ses søndag - kæmp for Hovedstaden.