Nulløsning mod PE Technicon

Her til aften mødte F.C. København PE Technicon. Kampen endte 0-0 i en kamp hvor Byens Hold burde have vundet med fire eller fem mål.

- Vi skiftede næsten hele holdet ud i pausen, og det betød også, at man aldrig fandt ind i en optimal rytme. Vi skabte alligevel masser af chancer, og Erik Mykland tillod sig endda at brænde et straffespark. Defensivt så det godt ud, så der er absolut god grund til at være tilfreds, siger Michael Mio Nielsen til www.fck.dk efter slutfløjtet.

Som sagt blev alle spillere benyttet - undtagen Kihlstedt, Zuma og Simpson. Elrio van Heerden kom ind i anden halvleg som højre fløj og viste flere gange prøver på sin glimrende teknik.

F.C. København har en træningskamp tilbage nede i Sydafrika. Modstanderen er Malawis landshold.