Se F.C. København - FC Vestsjælland direkte

Nicolai Jørgensen: Vi skal slutte ordentligt af

Nicolai Jørgensen sidder over i morgendagens kamp mod OB og har dermed spillet sin sidste kamp i denne sæson. Men han håber, at hans holdkammerater vil rejse sig oven på pokalskuffelsen i torsdags og afslutte denne sæson med en sejr i PARKEN.

- Lige efter pokalfinalen hang vi selvfølgelig med hovederne, men der gælder det jo om at finde professionalismen frem og komme videre. Vi har stadig noget at spille for, og der er ingen tvivl om, at alle på og omkring holdet vil gøre alt for at slutte ordentligt af og jagte den spinkle mulighed for avancement, der trods alt er, siger Nicolai Jørgensen.

- Det bliver en kamp, hvor drengene skal sidde på det hele. OB har ikke noget at spille for, men det har vi. Så vi skal styre begivenhederne fra første til sidste sekund og lægge et højt pres på dem. Lykkes det, skal vi nok få den sejr, og så må se, hvor langt det rækker, siger Nicolai Jørgensen.

Kampen i PARKEN fløjtes i gang i morgen klokken 17 af dommer Michael Tykgaard.

>> Køb billetter til morgendagens kamp i PARKEN her