Niclas: Nu ser vi frem mod Lens

Niclas: Nu ser vi frem mod Lens

Niclas Jensen
- Vi tager én kamp ad gangen, det har vi altid været gode til, så nu begynder vi at se frem mod Lens-kampen. I dag viser vi, at vi er et bedre hold, især i 2. halvleg. Vi spiller egentlig udmærket før pausen, men efter pausen får vi sat tempoet lidt op og samtidig begynder de at løbe tør for kræfter. Det giver os mere spillerum.

Ståle Solbakken
- Jeg synes, vi viser rigtig meget godt spil og skaber også næsten et toficret antal chancer. Hele holdet forsvarer godt og angriber godt, men det bliver en helt anden kamp på torsdag mod Lens.

Rasmus Würtz
- Dommeren siger, at jeg tager benene på Lyngby-spilleren, men senere indrømmede han, at jeg kun havde tacklet på bolden. Men nu sidder jeg altså uden for næste weekend.

Marcus Allbäck
- Lyngby får et frispark og jeg henter bare bolden og lægger den der hvor frisparket blev begået. Jeg ville selvfølgelig vise, at de bare prøver at trække tiden. Men det kostede altså mig et kort.

Brede Hangeland
- Jeg fik et slag på næsen i onsdags, så den er helt blå, og i dag bliver jeg ramt igen med en albue. Men den er ikke brækket, den bliver bare større og større.

Hjalte Nørregaard
- Jeg kender selvfølgelig Rune fra tidligere, men jeg tog simpelthen bare en chance og skød i den ene side. Og han tog chancen og gik til den anden...