Jacob Neestrup

Neestrup: Tak for Derby-opbakning – nu fokus på næste kamp

Det var glade trænere og spillere, som blev modtaget af rigtig mange glade F.C. Københavnere på Frederiksberg efter 3-0 sejren over Brøndby IF.
 
”Der skal lyde en meget stor tak til de fans, som sendte os godt afsted, samt alle dem som tog imod spillerne, da vi kom tilbage til 10’eren," siger Jacob Neestrup. 

"Det betyder meget for os alle sammen at mærke den store glæde over Derby-sejren samt den støtte, vi kunne mærke på Frederiksberg før og efter kampen.”
 
”Nu er Derbyet et veloverstået kapitel, og fokus er rettet mod næste opgave i pokalsemifinalen mod Viborg FF i Parken. Vi har et godt udgangspunkt, men vi har stor respekt for torsdagens modstander, og vi forventer en svær kamp.”
 
”Vi ser frem til at se rigtig mange københavnere i Parken torsdag aften, hvor målet selvfølgelig er at spille os i pokalfinalen,” siger Jacob Neestrup inden mandagens træning.
 
Torsdagens kamp mod Viborg FF spilles kl. 19.00 i Parken, og du finder ledige pladser her på billet.fck.dk.

Foto: Gaston Szerman, FCK Media