Dame N'Doye og Pieros Sotiriou

N'Doye: Jeg bygger hele tiden på

Efterårssæsonen blev meget præget af en alvorlig skade for Dame N´Doye, der gik glip af en del kampe efter de problemer, han pådrog sig i kampen mod Røde Stjerne.

Han vendte tilbage til udekampen mod AGF med to scoringer sidst i oktober og har brugt vinterpausen på at genopbygge fysikken:

”Jeg har det bedre nu, og jeg arbejder hver dag på at bygge mere og mere på. Jeg er optimistisk omkring min fysik, og jeg synes, at det er gået i den rigtige retning stille og roligt,” siger N´Doye, der sammen med resten af holdet rejser til forårets første kamp fredag aften i Esbjerg:

"Sejren er vigtigere end spillet"
”Det er vigtigt for os, at vi får en god start. Alle har arbejdet hårdt hele vinteren for at blive klar til de her kampe, og det giver altid selvtillid at få en god start."

"Det er bare den første af mange vigtige kampe, men vi skal vise, at vi er klar. For os handler det altid om at vinde, uanset hvor vi spiller, og sejren er vigtigere end spillet her i starten."

"En opgave vi skal løse"
"Vi skal komme godt i gang med en sejr og så bygge på derfra. Det er vores job og vi er alle professionelle, så det er godt, og vi skal kunne håndtere det på en god måde."

"Det er det, vi er her for, og selvom det kan være hårdt, så er det en opgave, vi skal løse,” slutter N´Doye.