Mød blandt andet Nordstrand i FCK Balls 8

Sidst på ugen kommer FCK Balls 8 på gaden og som sædvanlig indeholder magasinet masser af stof om F.C. Københavns univers. I dette nummer kan du blandt andet komme tættere på FCK personligheder som Atiba Hutchinson, Klavs Bruun Jørgensen, Diego Tur og Oscar Wendt. Du kan ligeledes komme bag om kameraet hos Viasat, når der er livekamp i PARKEN, og du kan læse nærmere om UEFA Cup-modstanderne fra Lens og meget, meget mere.

 

Du kan også læse om:

 

Morten Nordstrand:
Når Morten Nordstrand skal beskrive sig selv som fodboldspiller, fremhæver han tre ting:
- Min hurtighed er selvfølgelig en ting, jeg bruger en del i den måde, jeg spiller på. Min teknik er også vigtig. Når jeg ikke er så stor og stærk, er det vigtigt med et godt touch. Og hvis jeg skal sige tre ting, bliver det sidste målfarlighed. Det er langt hen ad vejen et instinkt. Altså at man står det rigtige sted inde i feltet, og derfra er det selvfølgelig træfsikkerhed og koldblodighed, der er nøgleordene.
Ud over de mange mål, han har scoret i sin forholdsvis korte karriere på topplan, har Morten Nordstrand også et sjældent øje for sine medspillere. Faktisk et så sjældent uselvisk øje for en angriber, at han ud over at være delt topscorer med AaB’s Rade Prica i sidste sæson også strøg til tops på listen over flest assists...

 

 

Johanna Wiberg:
- Jeg startede egentlig som back, men siden jeg blev sendt ind på stregen, er det gået rigtig godt. Nu håber jeg bare på mere spilletid i angrebet, for det er godt at være en tovejs-spiller. Det er udviklende. I FCK Håndbold skal Wiberg duellere med landsmanden Sara Holmgren samt danske Mia Falk om pladserne på stregen. Den udfordring er den nyslåede FCK ’er klar til at tage op.
- Det er kun udviklende med konkurrence, og jeg

frygter ikke, at jeg kommer til at mangle spilletid. Det er en lang sæson, og der skal nok blive plads til os alle tre. Jeg går ud fra, at to af os skal spille fast i forsvaret, for sådan plejer det at være, analyserer Wiberg, der har skolingen i orden fra Aalborg DH , hvor den russiske ærke-veteran Natalia Deriouguina har lært fra sig…

 

 

Jacob Neestrup:
- Som jeg ser det, minder FCK også mest af alt om en europæisk storklub. Klubbens størrelse og økonomi kan jo måle sig med de flestes, og der er et enormt pres på os til hver eneste kamp, betoner Neestrup, som selv er noget af en terrier på den centrale midtbane. En typisk bolderobrer, som ikke viger for en god og ærlig nærkamp, og som absolut godt kan skrælle igennem, hvis det byder sig. Boldteknisk er F.C. København-teenageren dog heller ikke ueffen. Specielt i sit andet ynglingeår voksede han markant.
- Der skete der altså noget. Mit første ynglingeår var ret skidt, og jeg var slet, slet ikke tilfreds med mig selv. Jeg blev enig med mig selv om, at nu skulle arbejdshandskerne altså findes frem, hvis ikke jeg skulle glemme alt om det hele…

 

Læs de fulde interviews med Nordstrand, Wiberg og Neestrup, samt alle de andre spændende historier i FCK Balls 8.

 

 

>>>Se mere om bladet, abonnementsmuligheder og hvor du køber det henne på FCKBALLS.DK