Kom med bag PARKENs facade i efterårsferien

Kom med bag PARKENs facade i efterårsferien

Interesserer du dig for fodbold, koncerter og kultur? Så kom på rundvisning i PARKEN og oplev hele Danmarks nationalstadion bag facaden på en spændende og stemningsfyldt rundvisning.

>> Køb billetter her

Turen begynder i F.C. Københavns MegaStore, hvor guiden byder velkommen. Herefter går turen blandet andet gennem den gamle spillertunnel, landsholdet og F.C. Københavns omklædningsrum, langs græsplænen, alt imens, du vil få fortalt spændende og sjove anekdoter fra Idrætsparken og PARKENs 101 år lange historie. Du oplever alt det, som du ikke normalt har mulighed for at se som almindelig tilskuer. Rundvisningen varer cirka en time, og det vil naturligvis være muligt at stille spørgsmål undervejs.

Der er et begrænset antal pladser på hver tur, som sælger efter først-til-mølle-princippet.

Pris for rundvisningen er 65 kroner for voksne, mens børn (til og med 14 år) kan komme med for 35 kroner.

Rundvisningerne finder sted onsdag den 16. oktober klokken 12.00 og 13.30 samt fredag den 18. oktober klokken 12.00 og 13.30.

Forsalg af billetter begynder allerede i dag i F.C. Københavns MegaStore, som du finder på Øster Allé 56. Du kan også købe billet online.

>> Køb billetter her

Det er også muligt at købe billetter på dagen, hvis der stadig er flere billetter til rundvisningen.

Mød gerne op i god tid inden rundvisningens begyndelse, da programmet starter til skemalagt tid.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i PARKEN.