Ståle: - Bare ikke godt nok

Knap en kvart million TV-seere

I søndags spillede F.C. København som bekendt mod AaB i Aalborg. Selve resultatet og spillet taler vi ikke for højt om, da det ikke ligefrem blev til det ønskede resultat i det nordjyske.

 

Til gengæld fortsætter F.C. København med at være helt i top hvad angår TV-seere. Således så hele 232.000 med direkte fra Energi Nord Arena, og traditionen tro var F.C. Københavns fremtræden på TV-skærmen med til at gøre udsendelsen til en af de mest sete på 3+ i sidste uge.

 

Såvel TV-seere som tilskuere bliver der med sikkerhed også masser af på torsdag og søndag, når Rosenborg og AC Horsens kommer forbi i PARKEN til henholdsvis UEFA Cup og SAS Liga.