Kampreferat: FCK vs. AB
15/09 2002 19:00
På en herlig sensommerdag tog F.C. København i dag imod AB i PARKEN. Efter to mindre gode præstationer i det jyske var det et meget opsat hjemmehold, der via en fornem kollektiv indsats halede en smal 1-0 sejr i land. Opgøret blev overværet af 18.930 tilskuere.
Fra kampens start var det tydeligt at se at spillerne i den grad følte de havde noget at bevise. Et højt pres blev lagt på akademikerne og midtbanen med tilbagevendte Erik Mykland og slidstærke Peter Nielsen virkede særdeles oplagte. Sidstnævnte fik kampen første store chance, da hans skud fra fem meter kun lige akkurat blev rettet af. Den gode start på kampen gav hjemmeholdet mod på mere. Fredgaard voldte AB-forsvaret store problemer med sine lynrappe raids op ad venstresiden, mens Todi og Møller konstant vågede på chancen for at gøre det de er ansat til, nemlig score mål.
Det var dog ikke en af de to herrer der prikkede hul på den efterhånden meget betændte ”scoringsbyld”. Derimod var det Carsten Fredgaard, der med et flot frisparksmål efter 20 minutter gav Byens Hold den start alle med et løvehjerte glubskt har ventet på det meste at sæsonen. Udbrud som ”En helt ny fornemmelse” og ”som at få ren ble på” lød på pladserne omkring jeres skribent og sandt at sige var det et herligt og meget velkomment føringsmål.
Kort efter scoringen gik stadionuret i stå. Det samme kan siges om løvernes angribsiver. Langsomt overtog AB bolden mere og mere, men de formåede ikke at skabe noget der lignede en chance. FCK-forsvaret virkede overbevisende i indgrebene. Specielt Martin Albrechtsen var en fornøjelse at følge. Den gamle akademiker kunne virkelig sit pensum til fingerspidserne og han pakkede uortodokse Abdul Sule fuldstændig ind. Første ”chance” fik AB efter 30 minutter da en bold fra forsvaret tilfældigt blev sparket ind på et AB-skinneben, hvorefter bolden med langsom fart trillede mod mål. Underholdende nok kastede Rune Pedersen sig, som en anden dramakonge, ned til bolden. Måske han lige skulle have gang i de indtil da arbejdsløse lemmer?
Halvlegen ud fortsatte AB med at have bolden mest, men det virkede som om at det var en bevist aktion fra FCK’ernes side. Tydeligt var det at AB savnede den gamle kæmpe Heine Fernandez, der jo som bekendt er ude med en slem skade. Måske træner Ove Pedersen skulle se sig om efter en afløser blandt FCK´s tilskuere? I al fald fandt ”skyd på mål” konkurrencen en vinder i dag. Det knastørre spark med højrepoten udløste en SMART Car til den træfsikre.
Efter pausen kom Byens Hold ud med fornyet angrebslyst. Carsten Fredgaard blev fikst spillet fri i feltet af Todi med hælen, men afslutningen stod ikke mål med afleveringen. Kort efter var det så Lønstrup, der på et Fredgaard indlæg fuldstændig mis-timede sin afslutning. Desværre lærte kaptajnen ikke af denne fejl for blot fem minutter senere fik han en tilsvarende stor chance, men det lykkedes ham her, kort fra mål, at sende bolden til indkast. Måske man skulle overveje at ansætte ham ”gør det selv Leth” i lægestaben til at skrue spillernes fødder rigtigt på…
Den udeblevne 2-0 scoring, der igen var lige ved at blive en realitet på et Martin Albrechtsen gennembrud, skabte dog ikke unødig panik hos værterne. Det var stadig meget kontrolleret det der foregik, og atter må den centrale midtbane roses for en yderst dedikeret indsats. I det hele taget virkede holdet i dag meget disciplineret og kæderne hang godt sammen. Som tilfældet var det i første halvleg fik AB mere og mere spil, men tendensen var den samme; AB kunne ikke rigtigt og løverne tog ikke den store risici, men holdt mange folk bag bolden. Til trods for dette var det så klart hjemmeholdet der stadig var farligst og specielt Rooba virkede tændt i anden halvleg, hvor han leverede det bedste vi har set fra ham så langt. Et af hans gode indlæg blev dog misbrugt af Todi, der ti minutter før tid i fri position kun snittede bolden med hovedet.
Lidt obligatoriske nerver kom der dog på til sidst, da AB havde et par farlige indlæg. Men Rune Pedersen viste stor sikkerhed og havde blandt andet et flot indgreb, hvor han i bedste Schmeichel stil pillede bolden ned med én hånd.
Kun halve chancer blev det til for akademikerne og en 1/2 gange en 1/2 giver som bekendt ikke 1 ligegyldigt i hvilken bevissætning det fremføres. Derfor formåede Ab’erne aldrig at skræmme det klart bedre spillende hjemmehold, der fortjent kunne trække sig tilbage med en smal sejr og tre point på kontoen, der placerer holdet på en øjeblikkelig anden plads i den turbulente liga. Dejligt var det at se at spillerne havde rystet de seneste par skuffelser af sig. Lad os håbe samme fightervilje og gejst vil fortsætte, når det europæiske eventyr for alvor indledes på torsdag med opgøret mod svenske Djurgården.
Fra kampens start var det tydeligt at se at spillerne i den grad følte de havde noget at bevise. Et højt pres blev lagt på akademikerne og midtbanen med tilbagevendte Erik Mykland og slidstærke Peter Nielsen virkede særdeles oplagte. Sidstnævnte fik kampen første store chance, da hans skud fra fem meter kun lige akkurat blev rettet af. Den gode start på kampen gav hjemmeholdet mod på mere. Fredgaard voldte AB-forsvaret store problemer med sine lynrappe raids op ad venstresiden, mens Todi og Møller konstant vågede på chancen for at gøre det de er ansat til, nemlig score mål.
Det var dog ikke en af de to herrer der prikkede hul på den efterhånden meget betændte ”scoringsbyld”. Derimod var det Carsten Fredgaard, der med et flot frisparksmål efter 20 minutter gav Byens Hold den start alle med et løvehjerte glubskt har ventet på det meste at sæsonen. Udbrud som ”En helt ny fornemmelse” og ”som at få ren ble på” lød på pladserne omkring jeres skribent og sandt at sige var det et herligt og meget velkomment føringsmål.
Kort efter scoringen gik stadionuret i stå. Det samme kan siges om løvernes angribsiver. Langsomt overtog AB bolden mere og mere, men de formåede ikke at skabe noget der lignede en chance. FCK-forsvaret virkede overbevisende i indgrebene. Specielt Martin Albrechtsen var en fornøjelse at følge. Den gamle akademiker kunne virkelig sit pensum til fingerspidserne og han pakkede uortodokse Abdul Sule fuldstændig ind. Første ”chance” fik AB efter 30 minutter da en bold fra forsvaret tilfældigt blev sparket ind på et AB-skinneben, hvorefter bolden med langsom fart trillede mod mål. Underholdende nok kastede Rune Pedersen sig, som en anden dramakonge, ned til bolden. Måske han lige skulle have gang i de indtil da arbejdsløse lemmer?
Halvlegen ud fortsatte AB med at have bolden mest, men det virkede som om at det var en bevist aktion fra FCK’ernes side. Tydeligt var det at AB savnede den gamle kæmpe Heine Fernandez, der jo som bekendt er ude med en slem skade. Måske træner Ove Pedersen skulle se sig om efter en afløser blandt FCK´s tilskuere? I al fald fandt ”skyd på mål” konkurrencen en vinder i dag. Det knastørre spark med højrepoten udløste en SMART Car til den træfsikre.
Efter pausen kom Byens Hold ud med fornyet angrebslyst. Carsten Fredgaard blev fikst spillet fri i feltet af Todi med hælen, men afslutningen stod ikke mål med afleveringen. Kort efter var det så Lønstrup, der på et Fredgaard indlæg fuldstændig mis-timede sin afslutning. Desværre lærte kaptajnen ikke af denne fejl for blot fem minutter senere fik han en tilsvarende stor chance, men det lykkedes ham her, kort fra mål, at sende bolden til indkast. Måske man skulle overveje at ansætte ham ”gør det selv Leth” i lægestaben til at skrue spillernes fødder rigtigt på…
Den udeblevne 2-0 scoring, der igen var lige ved at blive en realitet på et Martin Albrechtsen gennembrud, skabte dog ikke unødig panik hos værterne. Det var stadig meget kontrolleret det der foregik, og atter må den centrale midtbane roses for en yderst dedikeret indsats. I det hele taget virkede holdet i dag meget disciplineret og kæderne hang godt sammen. Som tilfældet var det i første halvleg fik AB mere og mere spil, men tendensen var den samme; AB kunne ikke rigtigt og løverne tog ikke den store risici, men holdt mange folk bag bolden. Til trods for dette var det så klart hjemmeholdet der stadig var farligst og specielt Rooba virkede tændt i anden halvleg, hvor han leverede det bedste vi har set fra ham så langt. Et af hans gode indlæg blev dog misbrugt af Todi, der ti minutter før tid i fri position kun snittede bolden med hovedet.
Lidt obligatoriske nerver kom der dog på til sidst, da AB havde et par farlige indlæg. Men Rune Pedersen viste stor sikkerhed og havde blandt andet et flot indgreb, hvor han i bedste Schmeichel stil pillede bolden ned med én hånd.
Kun halve chancer blev det til for akademikerne og en 1/2 gange en 1/2 giver som bekendt ikke 1 ligegyldigt i hvilken bevissætning det fremføres. Derfor formåede Ab’erne aldrig at skræmme det klart bedre spillende hjemmehold, der fortjent kunne trække sig tilbage med en smal sejr og tre point på kontoen, der placerer holdet på en øjeblikkelig anden plads i den turbulente liga. Dejligt var det at se at spillerne havde rystet de seneste par skuffelser af sig. Lad os håbe samme fightervilje og gejst vil fortsætte, når det europæiske eventyr for alvor indledes på torsdag med opgøret mod svenske Djurgården.
