Kampreferat: Det kunne igen være gået begge veje

De to hold
Ståle og trænerteamet havde ændret på fire pladser siden Vejle-sejren i søndags: Stephan, Papagiannopoulos, Bengtsson og Gregus startede i stedet for Joronen, Vavro, Boilesen og karantæneramte Zeca.

Slavia havde kun ændret på en enkelt plads siden deres sejr over Slovan Liberec i weekenden: Matousek startede i angrebet i stedet for Baluta, og det fortrød træner Trpisovsky nok ikke, for Matousek scorede kampens enlige mål...

Slavia-offensiv fra start
I en meget fysisk og intens åbning på kampen lagde tjekkerne mest offensivt ud, og selv om de ikke kom til chancer prægede de det første kvarter, hvor vi ikke fik sat vores angrebsspil. Men efterhånden arbejdede vi os ind i kampen, hvor der blev givet og taget i samtlige dueller rundt om på banen.

Pieros fik gult kort allerede i første minut for en glidende tackling, og midt i halvlegen fik N'Doye det næste for en høj albue, mens italienske Banti var længere om at dele billetter ud til Slavia-spillerne, der bestemt ikke holdt sig tilbage.

Stadig bød opgøret ikke på målchancer, og vi skulle hen til den halve time, før Fischer havde vores første forsøg fra distancen, som blev rettet af til hjørne. Kort efter var N'Doye lige ved at smutte fra to forsvarere på en fin stikning i feltet, men mistede balancen i en tjekkisk sandwich.

God udvikling gennem 1. halvleg
Ti minutter før pausen stod N'Doye for vores første rigtigt gode forsøg. Fischer satte Bengtsson op i venstre side, så han kunne slå et perfekt indlæg, men N'Doye headede tæt forbi. Havde man vidst, at vi ikke fik større chancer resten af kampen, havde man nok været knap så begejstret som i situationen, men vi var faktisk inde i en stærk og lovende periode.

Gregus hamrede også et tørt venstrehug tæt forbi inden pausen, men Slavia var på ingen måde udspillet og havde to lige-ved-og-næsten-chancer, som først Ankersen og dernæst Bjelland nåede at blokere.

Kold dukkert efter pausen
Men den spirende optimisme fik et alvorligt knæk i det første minut efter pausen. Backen Coufal kom først på et clearet indlæg nede ved baglinjen i højre side, og han slog bolden fladt ind midt i feltet, hvor Matousek resolut firsttimede den fladt ind i det lange hjørne.

Det kom vi os ikke over lige med det samme. Slavia udnyttede i hvert fald målet til at holde godt fat i bolden og presse os, og efter en lille time var Zmrhal ikke langt fra at løfte bolden ind i det lange hjørne, da han - mistænkeligt nær offside - slap fri i venstre side af feltet.

Afslutningerne manglede
Men efterhånden trak de sig længere tilbage på banen og havde vel også kampen der, hvor de gerne ville have den - og os hvor de gerne ville have os. Vi havde bolden mere og mere og spillede sådan set også fint nok frem ad banen, men på de sidste 20-25 meter manglede vi det der udefinerlige "sidste" i at komme til chancer.

Et træk, der blev lidt for langt. En tæmning, der ikke helt lykkedes. En pasning, der var en smule upræcis. Et løb, der ikke var helt rigtigt. Og, ikke at forglemme, et tjekkisk tophold med momentum, der forsvarede sig klogt og godt.

Carlo Holse fik de sidste tyve minutter for Fischer, som havde fået en hård medfart af det tjekkiske forsvar, og mod slutningen kom både Kodro og Vavro ind for Skov og Falk i en sidste offensiv satsning på at få bare det ene point.

Der manglede ikke vilje og energi, bare afslutninger - og da Pieros i sidste minut var ved at slippe fri i feltet, kom Kolar stærkt og hurtigt ud i ham og sikrede sig bolden. 

Intet afgjort - bare sværere nu...
Slavia-sejren var ikke ufortjent, men det føltes som om, det kunne være gået begge veje. Det kunne man også sige om vores 1-1-kamp mod Zenit, og Bordeaux må stadig både ærgre og undre sig over at vi rejste derfra med alle tre point.

Men intet er afgjort i den tætte gruppe, men avancements-muligheden blev en del sværere med aftenens resultater.