Kampreferat: Brø vs. FCK
24/09 2011 19:00
Laveste tilskuertal siden 1995
De tre-dobbelte danske mestre havde foretaget en enkelt ændring siden sidste weekends 2-0-sejr over AaB, idet Nordstrand afløste Santin i angrebet. Hos hjemmeholdet havde Femi karantæne efter bare fire kampe i den gule trøje, men ellers stillede Brøndby med det, der må være deres p.t. stærkeste formation.
Der var kun mødt 15.695 tilskuere op, og det er det laveste siden april 1995 til en Superliga-kamp mellem de to rivaler. Alligevel var der kun blevet plads til ca. 750 københavnske fans, der i dag var klædt overvejende i blå trøjer og kampen igennem ydede en flot støtte til deres helte helt i hvidt.
De hvidklædte kom bedst ud af starthullerne, og efter fem minutter fik N’Doye sendt et udmærket skud af sted efter en bryst-aflevering til Bolaños, om end Delaney nok vil hævde at bolden lå bedre til hans venstreben. Efter små 10 minutters spil fik Nordstrand en kæmpe-mulighed! Grindheim spillede en god, flad bold i dybden, N’Doye lod den passere og skærmede en forsvarer af, så Nord fik frit skud fra kanten af feltet, men Michael Tørnes parerede dygtigt med en fodparade.
Nogle minutter senere var N’Doye på færde igen, da Bengtsson slog et godt indlæg til fjerneste stolpe, men fra en lidt spids vinkel sendte senegaleseren bolden forbi mål. Efter godt et kvarter spillede han en god 1-2 med Nordstrand uden for feltet og fik igen trykket af, men Tørnes var på plads og reddede, denne gang uden det helt store besvær.
God FCK-indledning afløst af stærkt Brøndby-pres
En god og inspirerende indledning på kampen af udeholdet, men hjemmeholdet var på ingen måde væk, og efter en snes minutter jævnede spillet sig mere ud og begyndte at ligne et klassisk lokalopgør fra de gode, gamle dage med intenst og aggressivt spil, højt tempo og fuld fart ud over stepperne. Heldigvis også med bemærkelsesværdigt få frispark.
Først midt i halvlegen kom Brøndby frem til en decideret afslutning, men Johan Wiland tog sig godt af et hårdt og velplaceret langskud fra Mikkel Thygesen -– dog med en lille returbold, som han selv nåede at samle op. Det blev samtidig startskuddet til en god Brøndby-periode, mens FCK-forsvaret kom til at stå lidt vel langt tilbage uden at de øvrige kæder helt fulgte med, så afstandene blev for store. Hjemmeholdet kørte de fleste angreb op i højreside via Dennis Rommedahl, men Pierre Bengtsson havde egentlig ganske godt fast i landsholdswingen, ligesom islændingene tog sig af hvad der kom i luftrummet. Men Brøndby var bedst på andenboldene og det bidrog til at de holdt trykket på gæsterne.
Bolaños var dog ganske tæt på efter et kontraangreb i det 33. minut, da han trak ind fra højrekanten og skruede en følt venstre over mod det lange hjørne, men den gik lige over. Man nåede lige at notere, at det måske var forskellen på de to hold, at hjemmeholdet trods megen boldbesiddelse ikke rigtig kom frem til noget, mens mestrene var meget mere direkte og farlige i angrebsspillet – så scorede Brøndby…
Thygesen bragte Brøndby i front
Johan Wiland og Sölvi Ottesen misforstod tilsyneladende hinanden, da et Jan Frederiksen-hjørne fra højre blev sendt ind i det tætpakkede målfelt, og Sigurdsson fik ikke headet langt nok væk, så bolden endte hos Thygesen, der resolut hamrede den i netmaskerne. Det fyrede yderligere op under de gul-blå kedler, og kort efter var Krohn-Dehli ikke langt fra at øge, da han snyd Lars Jacobsen og Claudemir i venstre side og trak sig fri til skud, men sparkede lige over mål.
Alt i alt var det ikke ufortjent, at hjemmeholdet kunne gå til pausen med en smal føring, for uden at løverne egentlig havde spillet dårligt, havde Brøndby bare formået at spille sig op på et højt niveau i de sidste 20-25 minutter og levere noget af det bedste hidtil i sæsonen.
Det blev de ved med efter pausen, hvor Mathias Gehrt havde afløst en skadet Brent McGrath, og der gik ikke mange minutter før den unge indskifter var meget tæt på 2-0-målet, da Krohn-Dehli slog et giftigt indlæg fra venstre, som Gehrt tæt under mål headede på overliggeren.
I den anden ende kombinerede Bolaños og Nordstrand fikst, så costaricaneren var lige ved at komme fri til skud, men i sidste øjeblik fik Daniel Stenderup kastet sig og prikket bolden til hjørne. så underholdningen fejlede ikke noget, men som FCK’er sad man bare og krydsede fingre for, at det første mål ikke ville blive afgørende, sådan som man så ofte har set det i disse opgør.
Wiland-mirakler bag afgørende afbrændere
En halv snes minutter efter pausen indtraf det, der skulle vise sig at blive meget afgørende for kampens endelige udfald – en gigantisk dobbelt-chance til Brøndby, ja, nærmest en trippel-chance! Clarence Goodson headede godt på et Krohn-Dehli hjørne, men Wiland fik med en superredning slået bolden op på overliggeren, hvorfra den sprang ud til Mathias Gehrt, der trykkede af fra få meters afstand – men Wiland leverede en sand mirakelredning ved at parere den med armen. Brøndby holdt dog trykket, og Krohn-Dehli afsluttede med et forrygende hug fra venstre side, som Wiland med en hel del besvær fik slået til hjørne.
Men bedst som man febrilsk sad og ledte efter iltmasken for at gå gang i vejrtrækningen, slog N’Doye til i den anden ende! Ud af nærmest ingenting bragte han balance i regnskabet, da han fik bolden på midten af deres halvdel, trak på tværs uden for feltet, afviste en tackling fra Goodson og med et tørt hug sendte bolden i netmaskerne lige uden for Tørnes’ rækkevidde.
Samtidig sendte Roland Nilsson Thomas Kristensen på banen i stedet for Delaney, mens Claudemir gik ud i venstre side, og kampen skiftede nu stille og roligt karakter. Kort efter kom også Santin på banen i stedet for Nordstrand, og nu var det en helt åben og jævnbyrdig affære, hvor Brøndby-trykket var taget gevaldigt af, mens mestrene pludselig var back in business.
Efterhånden virkede det som om alle gik og overvejede, om man bare skulle stille sig tilfredse med 1-1, for der blev satset væsentligt mindre fra begge sider – og måske var kræfterne også ved at slippe op hos især hjemmeholdet, der havde leveret et sandt arbejdsraseri i den første times tid, men nu havde i baghovedet at det i stedet for 2- eller 3-0 kun stod 1-1.
Det lignede længe uafgjort, men...
Gæsterne havde imidlertid en trumf i form af en stærkere bænk end hjemmeholdet, og det fik indflydelse på afslutningen på kampen. Efter TK og Santin kom også Pape Pate Diuof på banen i stedet for Grindheim, så Claudemir igen kom ind på den centrale midtbane, og det bidrog til at gæsterne fik mere og mere boldbesiddelse og virkede som om man havde et lille overskud til sidst.
Men det lugtede stadig af pointdeling, da stadionuret nærmede sig de 90 minutter, men så leverede N’Doye og Santin det lille ekstra, der adskiller dem fra alle andre angribere i ligaen, og som igen sikrede løverne 3 point: N’Doye kørte lidt rundt med Goodson i venstre side, kom forholdsvis let fri og sparkede hårdt og fladt ind foran, hvor Santin stod hvor han skulle og satte indesiden på – og så var Tørnes chanceløs.
Mens en større masseudvandring begyndte på lægterne opsnappede TK en bold og startede en kontra, der endte med en kæmpe chance til Diouf, der desværre sparkede lige forbi mål. Men spænding blev der aldrig i den anden ende i de 3 minutters tillægstid, der blev til 4 på grund af en lille batalje, hvor Bolaños mente, at Krohn-Dehli bevidst havde trådt ham på låret, da han lå og trak tiden ud nede ved det ene hjørneflag.
Protesterne kostede Bolaños en advarsel, men han fik et frispark, og tiden gik som den skulle, indtil Henning Jensen fløjtede af for endnu den ottende FCK-sejr i ni kampe. Men denne gang holdt det hårdt, og det kunne let være gået den anden vej i dag, hvis ikke marginalerne – og Johan Wiland – havde været med mestrene…
De tre-dobbelte danske mestre havde foretaget en enkelt ændring siden sidste weekends 2-0-sejr over AaB, idet Nordstrand afløste Santin i angrebet. Hos hjemmeholdet havde Femi karantæne efter bare fire kampe i den gule trøje, men ellers stillede Brøndby med det, der må være deres p.t. stærkeste formation.
Der var kun mødt 15.695 tilskuere op, og det er det laveste siden april 1995 til en Superliga-kamp mellem de to rivaler. Alligevel var der kun blevet plads til ca. 750 københavnske fans, der i dag var klædt overvejende i blå trøjer og kampen igennem ydede en flot støtte til deres helte helt i hvidt.
De hvidklædte kom bedst ud af starthullerne, og efter fem minutter fik N’Doye sendt et udmærket skud af sted efter en bryst-aflevering til Bolaños, om end Delaney nok vil hævde at bolden lå bedre til hans venstreben. Efter små 10 minutters spil fik Nordstrand en kæmpe-mulighed! Grindheim spillede en god, flad bold i dybden, N’Doye lod den passere og skærmede en forsvarer af, så Nord fik frit skud fra kanten af feltet, men Michael Tørnes parerede dygtigt med en fodparade.
Nogle minutter senere var N’Doye på færde igen, da Bengtsson slog et godt indlæg til fjerneste stolpe, men fra en lidt spids vinkel sendte senegaleseren bolden forbi mål. Efter godt et kvarter spillede han en god 1-2 med Nordstrand uden for feltet og fik igen trykket af, men Tørnes var på plads og reddede, denne gang uden det helt store besvær.
God FCK-indledning afløst af stærkt Brøndby-pres
En god og inspirerende indledning på kampen af udeholdet, men hjemmeholdet var på ingen måde væk, og efter en snes minutter jævnede spillet sig mere ud og begyndte at ligne et klassisk lokalopgør fra de gode, gamle dage med intenst og aggressivt spil, højt tempo og fuld fart ud over stepperne. Heldigvis også med bemærkelsesværdigt få frispark.
Først midt i halvlegen kom Brøndby frem til en decideret afslutning, men Johan Wiland tog sig godt af et hårdt og velplaceret langskud fra Mikkel Thygesen -– dog med en lille returbold, som han selv nåede at samle op. Det blev samtidig startskuddet til en god Brøndby-periode, mens FCK-forsvaret kom til at stå lidt vel langt tilbage uden at de øvrige kæder helt fulgte med, så afstandene blev for store. Hjemmeholdet kørte de fleste angreb op i højreside via Dennis Rommedahl, men Pierre Bengtsson havde egentlig ganske godt fast i landsholdswingen, ligesom islændingene tog sig af hvad der kom i luftrummet. Men Brøndby var bedst på andenboldene og det bidrog til at de holdt trykket på gæsterne.
Bolaños var dog ganske tæt på efter et kontraangreb i det 33. minut, da han trak ind fra højrekanten og skruede en følt venstre over mod det lange hjørne, men den gik lige over. Man nåede lige at notere, at det måske var forskellen på de to hold, at hjemmeholdet trods megen boldbesiddelse ikke rigtig kom frem til noget, mens mestrene var meget mere direkte og farlige i angrebsspillet – så scorede Brøndby…
Thygesen bragte Brøndby i front
Johan Wiland og Sölvi Ottesen misforstod tilsyneladende hinanden, da et Jan Frederiksen-hjørne fra højre blev sendt ind i det tætpakkede målfelt, og Sigurdsson fik ikke headet langt nok væk, så bolden endte hos Thygesen, der resolut hamrede den i netmaskerne. Det fyrede yderligere op under de gul-blå kedler, og kort efter var Krohn-Dehli ikke langt fra at øge, da han snyd Lars Jacobsen og Claudemir i venstre side og trak sig fri til skud, men sparkede lige over mål.
Alt i alt var det ikke ufortjent, at hjemmeholdet kunne gå til pausen med en smal føring, for uden at løverne egentlig havde spillet dårligt, havde Brøndby bare formået at spille sig op på et højt niveau i de sidste 20-25 minutter og levere noget af det bedste hidtil i sæsonen.
Det blev de ved med efter pausen, hvor Mathias Gehrt havde afløst en skadet Brent McGrath, og der gik ikke mange minutter før den unge indskifter var meget tæt på 2-0-målet, da Krohn-Dehli slog et giftigt indlæg fra venstre, som Gehrt tæt under mål headede på overliggeren.
I den anden ende kombinerede Bolaños og Nordstrand fikst, så costaricaneren var lige ved at komme fri til skud, men i sidste øjeblik fik Daniel Stenderup kastet sig og prikket bolden til hjørne. så underholdningen fejlede ikke noget, men som FCK’er sad man bare og krydsede fingre for, at det første mål ikke ville blive afgørende, sådan som man så ofte har set det i disse opgør.
Wiland-mirakler bag afgørende afbrændere
En halv snes minutter efter pausen indtraf det, der skulle vise sig at blive meget afgørende for kampens endelige udfald – en gigantisk dobbelt-chance til Brøndby, ja, nærmest en trippel-chance! Clarence Goodson headede godt på et Krohn-Dehli hjørne, men Wiland fik med en superredning slået bolden op på overliggeren, hvorfra den sprang ud til Mathias Gehrt, der trykkede af fra få meters afstand – men Wiland leverede en sand mirakelredning ved at parere den med armen. Brøndby holdt dog trykket, og Krohn-Dehli afsluttede med et forrygende hug fra venstre side, som Wiland med en hel del besvær fik slået til hjørne.
Men bedst som man febrilsk sad og ledte efter iltmasken for at gå gang i vejrtrækningen, slog N’Doye til i den anden ende! Ud af nærmest ingenting bragte han balance i regnskabet, da han fik bolden på midten af deres halvdel, trak på tværs uden for feltet, afviste en tackling fra Goodson og med et tørt hug sendte bolden i netmaskerne lige uden for Tørnes’ rækkevidde.
Samtidig sendte Roland Nilsson Thomas Kristensen på banen i stedet for Delaney, mens Claudemir gik ud i venstre side, og kampen skiftede nu stille og roligt karakter. Kort efter kom også Santin på banen i stedet for Nordstrand, og nu var det en helt åben og jævnbyrdig affære, hvor Brøndby-trykket var taget gevaldigt af, mens mestrene pludselig var back in business.
Efterhånden virkede det som om alle gik og overvejede, om man bare skulle stille sig tilfredse med 1-1, for der blev satset væsentligt mindre fra begge sider – og måske var kræfterne også ved at slippe op hos især hjemmeholdet, der havde leveret et sandt arbejdsraseri i den første times tid, men nu havde i baghovedet at det i stedet for 2- eller 3-0 kun stod 1-1.
Det lignede længe uafgjort, men...
Gæsterne havde imidlertid en trumf i form af en stærkere bænk end hjemmeholdet, og det fik indflydelse på afslutningen på kampen. Efter TK og Santin kom også Pape Pate Diuof på banen i stedet for Grindheim, så Claudemir igen kom ind på den centrale midtbane, og det bidrog til at gæsterne fik mere og mere boldbesiddelse og virkede som om man havde et lille overskud til sidst.
Men det lugtede stadig af pointdeling, da stadionuret nærmede sig de 90 minutter, men så leverede N’Doye og Santin det lille ekstra, der adskiller dem fra alle andre angribere i ligaen, og som igen sikrede løverne 3 point: N’Doye kørte lidt rundt med Goodson i venstre side, kom forholdsvis let fri og sparkede hårdt og fladt ind foran, hvor Santin stod hvor han skulle og satte indesiden på – og så var Tørnes chanceløs.
Mens en større masseudvandring begyndte på lægterne opsnappede TK en bold og startede en kontra, der endte med en kæmpe chance til Diouf, der desværre sparkede lige forbi mål. Men spænding blev der aldrig i den anden ende i de 3 minutters tillægstid, der blev til 4 på grund af en lille batalje, hvor Bolaños mente, at Krohn-Dehli bevidst havde trådt ham på låret, da han lå og trak tiden ud nede ved det ene hjørneflag.
Protesterne kostede Bolaños en advarsel, men han fik et frispark, og tiden gik som den skulle, indtil Henning Jensen fløjtede af for endnu den ottende FCK-sejr i ni kampe. Men denne gang holdt det hårdt, og det kunne let være gået den anden vej i dag, hvis ikke marginalerne – og Johan Wiland – havde været med mestrene…
