Kampreferat: Brø vs. FCK

Som første opgør rummede dagens anden startopstilling også to nye løve-ansigter i form af Jesper Christiansen på mål og Peter Ijeh i front som afløsere for henholdsvis Rabo og Álvaro.

Mens første kamp mod FCM blev en chancerig affære blev kampen mod ærkerivalerne fra Brøndby mere intens med hård fight bidende tacklinger og tætte nærkampe som omdrejningspunkterne.

Dog kunne Peter Ijeh havde kickstartet opgøret med en scoring, men frispilningen fra Allbäck blev ikke omvekslet til mål, da nigerianeren ikke fik afsluttet ordentlig grundet noget hårdhændede metoder af hjemmeholdets centerforsvar, hvilket Milton valgte at se gennem fingre med.

Slagets gang koncentreredes omkring midtbanen, hvor løvernes nyudnævnte anfører, Tobias Linderoth viste gejst og vilje, hvilket kastede et par kraftfulde nærkampe med landsmanden Lantz af sig. Med fighten som det dominerede element var det småt med de offensive tiltag selvom Brøndby med en par nålestiksoperationer forsøgte at komme igennem i løvernes venstre side. Det førte dog ikke til det store og det der var tog en godt dirigerende Jesper Christiansen sig af i løveburet.

Med tyve minutter igen satte Saarinen lidt fut i løvernes offensiv med et godt hug fra kanten af feltet, men bolden strøg tæt forbi mål, mens en ny friløber til Ijeh kort efter burde havde givet et straffespark, dog forhindret at et Milton deja-vu, da hoveddommeren overså at nigerianeren tydeligt blev revet i trøjen.

Det udeblivende straffespark blev desværre afløst af et kiks på midtbanen af William Kvist, der tabte mistede bolden til Lantz, der stormede mod mål. Uselvisk spillede svenskeren bolden videre til Mads Jørgensen, der køligt lobbede bolden over en prisgivet Jesper Christiansen og 1-0 til Brøndby en kendsgerning.

Målet fik Backes tropper til at indlede en god offensiv og såmænd om ikke denne bar frugt blot fem minutter senere, da et indlæg fra Saarinen havnede hos løvernes bedste mand, Marcus Allbäck, der koldt tæmmede bolden og bankede den op i nettaget. Scoringen underbyggede svenskerens flotte indsats - defensivt som offensivt leverede løvernes nummer 11 varen.

Scoringen gav blod på tanden, men det blev ved 1-1, trods en god flugter af Kvist i de døende minutter. Dermed endte Backes tropper uden sejr, men med både skidt og kanel gav aftenens to halvlege måske Backe svar på en række spørgsmål en uge før SAS Ligaen indledes.