Kampreferat: AFC vs. FCK

Sent torsdag aften gjorde F.C. København arbejdet færdigt mod Ajax i Amsterdam ArenA i den hollandske hovedstad. Niclas Jensen afgjorde kampen med et perfekt frisparksmål otte minutter inden skutfløjtet og sendte FCK videre til tredje runde af UEFA-Cup'en.

I det første kvarter af anden halvleg var FCK presset tilbage og Ajax havde et par chancer. Ajax formåede ikke at sende bolden i kassen, og Byens Hold fandt rytmen fra de første 45 minutter og blev atter spilstyrende. FCK leverede en koncentreret, proffessionel indsats, og havde spillet i store dele af kampen. Og da kampen var ved at lakke mod enden, sendte Niclas Jensen en kanonkugle i netmaskerne på den hollandske traditionsklub.

En frisparksbold foran feltet blev trillet til den farlige venstreback, og han bankede den forbi Ajax-keeper Fred Grim. I sidste minut var Ajax tæt på at udligne, men FCK blev reddet af Magnus Kihlstedt. Faktisk kunne Zuma i dommerens tillægsminutter have spillet Carsten Fredgaard helt fri, men han var en anelse for selvisk og forsøgte selv uden held.

FCK's Mr. Europa Cup, Heine Fernandez startede i front sammen med Sibusiso Zuma. Det betød, at Thomas Røll efter en række succesfulde kampe som hængende angriber blev sendt ud på venstrekanten ved siden af den nykårede landsholdsspiller Christian Poulsen.

De mangedobbelte hollandske mestre fra Ajax måtte undvære en af sine bedste spillere fra det første møde i PARKEN - den hurtige højre wing Rafael van der Vaart, der var i karantæne.

0-0, da de to hold gik til pause efter første halvleg, som FCK dominerede klart.

Danskerne spillede sikkert og fornuftigt, og gennem sikker indgriben af Jacob Laursen og co. i forsvaret fungerede firemands-midtbanen med Røll, Poulsen, Lønstrup og Bisgaard næsten perfekt.

Kombinationerne var præcise. Zuma fik afsluttet et par gange fra distancen, og kunne faktisk have bragt os et kæmpeskridt nærmere tredje runde af UEFA-Cup'en ved at have udnyttet en kæmpr chance efter få minutters spil. Zuma erobrede bolden på midten, spillede et-to med Morten Bisgaard og var pludselig helt blank alene med Fred Grim. Sydafrikaneren var tilsyneladende ikke helt skarp - han glemte at være udplacere målmanden. Men de rødklædte FCK'ere lod sig ikke slå ud af den brændte chance, og forsatte et offensivt pres mod Ajax. Dermed fik de hjemmeholdet Ajax til at fremstå som det holdet er - nemlig langt fra fordums styrke.

Nu er vi klar til tredje runde. Vi har slået Ajax, og som holdet spillet her til aften kan de resterende modstandere bare komme an!