Viktor Claessen hilser på fansene på Familietribunen efter kampen

Kampdag: FCK-Silkeborg IF

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvad blev resultaterne af vores to kampe mod Silkeborg i sidste sæson?

2. I hvilket år “snuppede” Silkeborg mesterskabet foran FCK i sidste spillerunde?
1994
1995
1996

3. Hvilken klub havde Kent Nielsen senest spillet for, inden han var med til at vinde EM i 1992?
Brøndby
Aston Villa
AGF

4. Hvem er den eneste FCK-spiller, der har fået rødt kort i 2023?

5. Hvor mange kan du huske af de fem FCK-spillere, som har været på banen i alle sæsonens 10 kampe?

FCK-fans i Parken
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Eftermiddagens program
I dag kl. ca. 15.35 byder vi velkommen nede på banen til samarbejdsklubberne Roskilde Boldklub og Sørby Fodbold.

Kort før kickoff bliver Birger Meling budt velkommen i klubben og får traditionen tro overrakt blomster af Fanklubben.

I pausen foran trænerbænkene hylder vi i samarbejde med AUDI vores boldhentere. Det kan du læse mere om her.

Birger Meling
Birger Meling signing foto-session. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Uændret Silkeborg-trup
Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen har udtaget de samme 20 spillere, som var i truppen til søndagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Se truppen her.

"De har bare så meget kvalitet, og uanset hvilket hold de stiller med, så er det altid en kæmpe udfordring," siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

"FCK og nogle af de andre store Superligahold, de har to Superligahold, så derfor må vi se, hvad de stiller på banen. Vi ved godt, at det her det bliver svært, og i særdeleshed i Parken, men vi har også leveret nogle fine kampe på det seneste, også i Parken."

Jordan Larsson
Jordan Larsson og Diogo Goncalves debuterede, da vi senest mødte Silkeborg i forårspremieren. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Dommerne
Dommer: Peter Kjærsgaard
Linjedommere: Heine Bonne Sørensen og Jesper Dahl
Fjerdedommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR & A-VAR: Michael Tykgaard og Kasper Madsen

Kort og karantæner
Karantæne og karantænefare: Ingen

TV
Du kan se kampen på 6'eren og discovery+, der sender optakt fra kl. 15.00.

Svarene på kampdagsquizzen
1. Hjemme vandt vi 1-0, ude vandt vi 3-0
2. 1994
3. AGF
4. Kevin Diks (8. maj i Farum)
5. Kevin Diks, Rasmus Falk, Jordan Larsson, Lukas Lerager, Roony Bardghji