Kampdag: FCK-FC Basel

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede vores mål, da vi spillede 1-1 med Rakow i playoff-kampen i Parken for to år siden?

2. 29 hold er allerede klar til Champions League-ligafasen - hvilket af disse tre hold er IKKE iblandt dem?: Atalanta BC, Eintracht Frankfurt eller LOSC Lille?

3. Hvilket schweizisk hold skulle vi have mødt i UCL Playoff i 2019, hvis vi havde slået Crvena Zvezda i Q3?

4. Hvem har båret anførerbindet flest gange i denne sæson (fra kampstart)?

5. Hvor mange Champions League-gruppespil har FCK deltaget i?

Marcus Allbäck har scoret kampens enlige mål
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Adgangsforhold 
Vi minder om de særlige adgangsforhold til aftenens kamp - dels at der generelt er mange mennesker i området på grund af DHL Stafetten i Fælledparken, og dels at FCK-fans skal gå til og fra A-tribunen, Sektion 12 og C-tribunen via Øster Alle. Læs mere her.

Hoppeforbud på Øvre Sektion 12
Husk også, at koordinerede hop fortsat ikke er tilladt på Øvre Sektion 12, kun på Nedre Sektion 12 efter de omfattende forstærkninger, der blev lavet i sommerpausen.

Sektion 12
Foto: Anders Kjærbye, FrontzoneSport

 

Sidste nyt fra Basel-lejren
Siden sidste uge har klubben solgt tyskeren Anton Kade til Augsburg og lejet den 19-årige svenske kantspiller Jeremy Agnonifo i RC Lens. Agnonifo er ikke spilleberettiget i aften, da man ikke kan tilmelde spillere efter den første playoff-kamp, men han er med i København for at lære holdkammeraterne at kende. Hans landsmand, Bénie Traoré, er endnu ikke er sin skade kvit, men backen Kevin Rüegg er med, selv om han har været skadet længe og kun spillede en håndfuld kampe i starten af 2025.

FC Basel spiller i aften i deres sædvanlige rød- og blåstribede trøjer, mens vi naturligvis er helt i hvidt - og denne gang med Unibet på brystet, hvilket ikke var tilladt i Schweiz.

Gabriel Pereira scorer på hovedstød
Gabriel header det vigtige 1-1-mål ind i Basel. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Kampen om de sidste pladser
I går sikrede Kairat Almaty, Pafos FC og Bodø/Glimt adgang til UCL Ligafasen, og ud over vores kamp i aften er der tre mere (resultatet fra første kamp i parentes):
Qarabag-Ferencvaros (3-1)
Benfica-Fenerbahce (0-0)
Club Brugge-Rangers FC (3-1)


Mange TV-stationer
Der er flere kommentator-hold på plads i aften end normalt, primært fordi Schweiz er flersproget, men vi har også besøg af en reporter fra Fox Sports i Mexico, der har særligt fokus på Rodrigo Huescas.

Rodrigo Huescas
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Rumænske dommere
Dommer: István Kovács
Linjedommere: Mihai Marica & Ferencz Tunyogi
Fjerde dommer: Szabolcs Kovacs
VAR & A-VAR: Cătălin Popa og Marcel Birsan

István Kovács dømte også vores Champions League-playoff hjemme mod Rakow den 30. august 2023, og i foråret dømte han også Champions League-finalen mellem PSG og Inter.

Cătălin Popa og Marcel Birsan var også VAR-dommere til Chelsea-FCK den 13. marts 2025.

Dommer István Kovács og Lukas Lerager
István Kovács og Lukas Lerager under Rakow-kampen i 2023. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Kort og karantæner
Karantæne: Jonas Adjetey, FC Basel
Karantænefare: Ingen (advarsler nulstilles inden ligafasen)

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay

Svar på kampdagsquiz
1. Denis Vavro
2. LOSC Lille
3. Young Boys
4. Thomas Delaney 6, Lukas Lerager 4, Viktor Claesson 2
5. Seks (06-07, 10-11, 13-14, 16-17, 22-23, 23-24)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, fcb.ch, uefa.com)