Kamil Grabara og Andreas Cornelius clearer en dødbold

Kampdag: FC Midtjylland-FCK

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede sejrsmålet, da vi senest slog FC Midtjylland?
2. Hvad er det hyppigste uafgjorte resultat i vores udekampe mod FCM?
3. Hvilken af disse spillere har spillet i både FCK og FCM? Martin Pusic, Marvin Pourie eller Martin Bernburg?
4. Hvem er de to seneste FCK'ere, der har haft rygnummer 16 fast?
5. Har FCK eller FCM fået flest point i Superligakampe med under 5.000 tilskuere i denne sæson?

>> Tilskuerinfo FCM-FCK

Kamil Grabara
Fra det seneste opgør, hvor vi vandt 1-0 i Parken i pokalen. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


FCM forventer sæsonrekord
Midtjyderne åbner i aften en ny lounge, som øger kapaciteten på MCH Arena til 12.055, og da kampen for længst er udsolgt, forventes sæsonrekord. Det hidtil højeste var 10.522 mod Brøndby i august og 10.468 mod Viborg i november.

Spillerne jubler med fansene
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Korte facts
Vi tabte 0-2 til FCM i Parken i efteråret, men har ikke tabt to gange til dem i Grundspillet siden 2014/15.

Hvis Viktor Claesson scorer igen i aften, er det første gang han scorer i tre FCK-kampe i træk.

Det er første gang, Jacob Neestrup står i spidsen for løverne på MCH Arena.

Dame N'Doye er alletiders FCK-topscorer mod FCM med 14 mål - dobbelt så mange som de næste, Andreas Cornelius og Michael Silberbauer med hver 7.

Vi har i denne Superligasæson scoret syv mod i kampens første kvarter, hvor FCM har scoret et. FCM har indkasseret syv mål i kampens sidste kvarter, hvor vi har indkasseret et. Til gengæld har vi indkasseret otte mål fra 61.-75. minut, hvor FCM har indkasseret to.

Begge hold har vundet 12 af de 15 Superligakampe, hvor de har været foran. FCM har vundet 2 af 7, hvor de har været bagud - vi har vundet 4 af 9.

Elias Achouri
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Dommerne
Dommer: Sandi Putros
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Heine Bonne Sørensen
Fjerdedommer: Jens Maae
VAR & A-VAR: Morten Krogh og Henrik Hansen

Kort og karantæner
Karantæne: Paulinho og Sverrir Inga Ingason, FCM
Karantænefare FCK: Elias Achouri og Elias Jelert, hvis advarslen giver mindst fire strafpoint
Karantænefare FCM: Cho Gue-Sung ved næste advarsel samt André Rømer og Armin Gigovic, hvis advarslen giver mindst seks strafpoint

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 18.00.

Svar på kampdagsquiz
1. Roony Bardghji (1-0 i pokalen, 31. oktober 2023 i Parken)
2. 2-2 (= fire ud af syv uafgjorte i Herning, de tre øvrige endte 0-0)
3. Martin Pusic
4. Pep Biel og Jan Gregus
5. FCM (6 point i 2 kampe, FCK 0 point i 0 kampe)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, fcm.dk)