Ariël: - Tilfreds med resultatet

Jacobs & Jacobsen: - Lille er en stor modstander

F.C. Københavns Cheftræner Ariël Jacobs kender en del til F.C. Københavns kommende modstander i den afgørende dyst om en plads i Champions League gruppespillet.

Derfor var han heller ikke bleg for at sætte ord på opgaven efter lodtrækningen havde parret løverne med Lille OSC.

- På trods af navnet er Lille en stor klub og modstander. Jeg kender en del til dem, fordi byen ligger 100 kilometer fra min hjemby, og fordi de længe har haft flere belgiske spillere. Det er en hårdtarbejdende klub, som er blevet belønnet med et fransk mesterskab for to år siden, og som nu kan kalde sig en fast del af toppen i den franske liga. Men der er en god selvtillid i vores trup, og vi tror på, at vi har mulighed for at komme i gruppespillet, siger Ariël Jacobs.

En holdning anfører Lars Jacobsen bakker op om.

- Det er en stor udfordring, og det bliver to meget svære kampe. Lille var bestemt Ikke lige drømmemodstanderen for mig, men det er helt sikkert en spændende opgave. Jeg tror på, det kan lade sig gøre for os, men det er en stærkere og bedre modstander end Club Brugge var, og derfor bliver det endnu sværere at komme videre. Men de er ikke i gang med deres turnering i Frankrig endnu, og det er en af de ting, der måske kan blive en fordel for os, siger Lars Jacobsen.

F.C. København kommer til at starte hjemme i Parken og spiller så returkampen i Frankrig, og det mener hverken anfører eller Cheftræner på forhånd er et problem.

- Vi kan tage flere ting med fra vores succesoplevelse mod Club Brugge, som vi kan bruge i forhold til den lodtrækning, vi nu har fået i Lille. Det er to byer der ligger tæt på hinanden rent geografisk, og så har vi jo nu gode erfaringer med at starte hjemme og slutte på udebane. Så det generer ikke mig, at vi starter hjemme i PARKEN, siger Ariël Jacobs.

- Jeg er generelt hverken for eller imod at starte hjemme. På hjemmebane kan man jo lægge ud med et positivt resultatet, og det kan give brugbar og nødvendig selvtillid med til en svær udekamp. Så jeg ser ikke det at starte hjemme som en ulempe. Vores egne erfaringer i F.C. København viser jo faktisk, at det nok nærmere er tværtimod, siger Lars Jacobsen.

Historien giver anføreren ret, og taler hverken det ene eller det andet for F.C. Københavns vedkommende.  To gange før har F.C. København nemlig kvalificeret til sig til gruppespillet i UEFA Champions League. Den ene gang ved at besejre Ajax Amsterdam, hvor løverne startede hjemme og sluttede på udebane. Den anden gang ved at besejre Rosenborg med udebane i første opgør.