F.C. København skal have ny cheftræner

Ingen højdepunkter på storskærmene

I forbindelse med aftenens UEFA Europa League-kamp mod FC Steaua Bucuresti, vil der ikke bliver vist højdepunkter/repriser på storskærmene – hverken før, under eller efter kampen.

F.C. København og UEFA er ikke enige om de fortolkninger UEFA’s regelsæt har opsat i forbindelse med visning af highlights til europæiske kampe. Fortolkningerne er desværre forskellige fra gang til gang, og konsekvensen ved at vise et højdepunkt, der efter de pågældende UEFA-repræsentanter på stadion ikke er i overensstemmelse med reglerne, kan medføre bødestraf som det er sket i forbindelse med hjemmekampen mod Molde FK, hvor 1-0-målet blev vist på storskærmene.

Så længe reglerne ikke er mere klare, kan F.C. København ikke acceptere bødesanktioner, og derfor fraholder vi os fra at vise højdepunkterne fra kampen på stadion. Vi er naturligvis kede af denne beslutning, da det forringer informations- og underholdningsniveauet på stadion, men indtil et mere klart regelsæt er på plads, er dette proceduren. Vi arbejder dog med UEFA på at gøre regelsættet mere klart.

Det vil naturligvis som altid være muligt at se højdepunkter på FCK TV efter kampen.