Hans Backe: - Det går fortsat udmærket, og stabiliteten er til stede.

Vi har nu spillet 12 kampe uden nederlag. Når man kigger tilbage på første halvleg i Odense, er det noget af det bedste, vi har spillet - men hvad gik der galt?

- Vi skaber en del mod Odense, især når man kigger på det tryk, vi skaber - jeg føler ikke, at kampen er skuffende på nogen måde. Det går fortsat udmærket, og stabiliteten er til stede.
Det er sådan med fodbold, at det er bedre ikke at tabe kampe. Har holdet en dårlig dag, spiller vi uafgjort, og på de gode dage vinder vi. Det er en meget god stabilitet for holdet at arbejde videre på, og det er mentalt vigtigt for spillerne at føle, at de ikke har et nederlag i ryggen. Alle hold svinger - bare udsvinget ikke bliver for voldsomt, så man sætter point til, så er det jo klart at foretrække og stadig få point!

I har jo spillet nogle flere kampe end igennem en sædvanlig efterårssæson i superligaen. Faktisk helt op til ti kampe mere end flere af de andre hold, når man ser henover efterårets program - det er jo noget anderledes, end det man er vant til?!

- Jo, de mange kampe har en indflydelse på træningen - det bliver ikke, som det normalt ville have været, hvis man kun spillede om søndagen. Der bliver arbejdet mere med taktisk træning. Her i efterårssæsonen har vi spillet mere end to kampe om ugen, og det bliver til mellem 25 og 30 kampe, når vi når hen til december - og det er en belastning. Men belastningen bliver ikke specielt meget højere, da træningen er tilrettelagt derefter.

Læs mere i søndagens kampprogram...