Gode nyheder fra Martin Albrechtsen

Mandag klokken 13.00 var Martin Albrechtsen til røntgenundersøgelse for at få fastslået fodskadens omfang, som han pådrog i søndagens kamp mod Frem.

Det kraftige slag han fik under foden gør stadigvæk ondt, men røntgenbillederne viste, at der hverken er brækket knogler eller noget anden galt med foden.

- Jeg starter med at få behandling i foden i morgen (tirsdag, red.), og håber jeg allerede kan være klar til kamp på lørdag mod min gamle klub, AB, siger Martin Albrechtsen til FCK.DK.