Ståle: - Den stærke vilje

Fokus på hooliganregistret

F.C. Københavns officielle radio satte onsdag eftermiddag fokus på hooliganregistret, som i sidste uge blev vedtaget med stort flertal i Folketinget.

 

Koncernchef i PARKEN Sport & Entertainment A/S, Jørgen Glistrup, beretter om hvordan F.C. København ser på den nye lovpakke og om hvilke beføjelser det giver klubben og dennes kontrollører.

 

Jesper Grønbeck fra Rigspolitiet fortæller om tilblivelsen af registret, og om hvordan politiet vil benytte sig af muligheden for at placere folk i et sådant register. Desuden uddyber han hvilke former for lovovertrædelser, der kan medføre en registrering, samt hvad politiet forventer denne nye mulighed vil betyde for deres arbejde i forbindelse med fodboldkampe.

 

Ydermere ytrer en FCK-fan sin skepsis omkring hooliganregistret, som han ikke mener er en ubetinget god idé.

 

Du kan høre hele udsendelsen her på FCK.DK, hvor den også kan hentes som Podcast.