Flot kulisse venter! Sektion 12 er tilbage til torsdagens topkamp
På torsdag kl. 20.00 møder vi 3F Superligaens aktuelle førerhold, F.C. Nordsjælland, i en topkamp. Udover et vigtigt opgør på banen venter der en flot kulisse i Parken, og Sektion 12 er tilbage på fuld kapacitet.
Hele C-tribunen nærmer sig udsolgt, men der er fortsat gode langsidepladser at finde på A-tribunen med godt udsyn over kampen og stemningen - billetter fra 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn. Det er ligeledes muligt at opleve kampen i familievenlige omgivelser med aktiviteter for de mindste på Familietribunen.
Find billetter til opgøret og læs mere om de forskellige tribuneoplevelser her
Bliv en del af den aktive stemning på Sektion 12, hvor mange allerede er klar.
Vi glæder os til at have Sektion 12 tilbage i fuld størrelse. Tribunen skaber den fantastiske stemning, som Parken er kendt for, og sammen med resten af Parken er den med til at føre holdet frem på byens hjemmebane.
Det er stadig muligt at sikre sin plads på den unummererede stemningstribune for 120 kr. på BILLET.FCK.DK
Vi glæder os til at byde jer alle velkommen i Parken! Lad os sammen fylde tribunerne og husk at udlåne eller frigive jeres pladser i FCK-appen, hvis I bliver forhindret.