Tifo i Telia Parken

Flere end 15.000 har sikret sig fast adgang til Parken!

Rekorden for antal sæsonkort og abonnementer vokser - over 15.000 har plads. 

Vi er løbende kommet med opdateringer på tilslutningen til den kommende sæson, og vores hidtil all-time rekord på 12.500 sæsonkort og abonnementer er for længst passeret.

I sidste uge ramte vi en ny milepæl på 15.000 solgte kort og abonnementer, hvilket vi er utroligt stolte af. Naturligvis på grund af alle jer fans, der har valgt at være en fast del af vores hjemmekampe i Parken.

Den store opbakning betyder nok, at vi til mange kampe må melde hele Sektion 12 og Nedre C udsolgt. Derfor er abonnement eller sæsonkort nødvendigt, hvis du vil være garanteret adgang til hjemmekampene i Parken.

>>> Find din plads her 

>>> Se alle muligheder og priser her

Hele 97% har fastholdt deres plads i Parken
Foruden en masse nye abonnenter og sæsonkortholdere har der været en helt utrolig opbakning og loyalitet fra de eksisterende kortholdere/abonnenter. Pt. har hele 97% af de sæsonkortholdere og abonnenter, vi havde i sidste sæson, valgt at fasholde deres adgang til Parken til den nye sæson.

Når vi konkluderer endeligt på dette efter første hjemmekamp i den nye sæson, vil det foruden det totale antal, også være en fantastisk udvikling vi har oplevet omkring fastholdelse af kortholdere og abonnenter. Noget vi er ekstremt stolte af og taknemmelige for.  

Sæsonen starter snart - 3 hjemmekampe i juli
Vi er nu gået ind i juli, og det betyder, at sæsonstarten nærmer sig. I denne måned ligger følgende hjemmekampe i Parken:

- F.C. København - AaB d. 18. juli 
- F.C. København - FC Torpedo-BelAZ Zhodino d. 22. juli (Conference League)
- F.C. København - Silkeborg IF d. 25. juli.

Dette betyder, at du ved køb af abonnement netop nu har to 3F Superliga-kampe inkluderet samt forkøbsret og rabat på vores europæiske kamp. 

>>> Se abonnement-muligheder og -priser her