Fem hold vi kan møde

Fredag formiddag offentliggjorde UEFA de seedningspuljer som der klokken 13.00 trækkes lod fra i forbindelse med UEFA Cuppens første runde. F.C. København er som bekendt seedet – dog som en af de laveste – hvilket også gør sig udslag i den useedede pulje som Løverne kan trække hold fra.

 

F.C. København kan møde et af følgende hold:

 

  • Borussia Dortmund (Tyskland)
  • Wisla Krakow (Polen)
  • FC Moskva (Rusland)
  • FK Borac (Serbien)
  • MSK Zilina (Slovakiet)

 

Der er dermed mulighed med gensyn med det tyske storhold, Dortmund, som F.C. København tidligere har spillet mod i netop UEFA Cuppen tilbage i 2001. Her blev det til to meget knebne 1-0-nederlag såvel i PARKEN som på Signal Iduna Park.

 

Det kan også blive en gensyn med Wisla Krakow som Bynes Hold spillede mod i sommers i forbindelse med træningslejren i Østrig. Her blev det 1-1. Wisla Krakow er polske mestre og eliminerede Beitar Jerusalem i anden kvalifikationsrunde (blandt andet med en 5-0-hjemmesejr!), hvorefter de måtte lade livet til FC Barcelona i tredje kvalifikationsrunde.

 

FC Moskva har vi aldrig tidligere mødt. Holdet fra den russiske hovedstad har flere stærke navne i truppen, heriblandt den argentinske angriber Maxi Lopez.

 

FK Borac og MSK Zilina er også ubeskrevede blade i F.C. Københavns historie.

 

FCK.DK vender tilbage med mere info om vores kommende modstander i UEFA Cuppen efter lodtrækningen har fundet sted klokken 13.00.