FCK'ere på landsholdsopgaver

FCK'ere i landsholdsaktion

Denne uge har budt på en række venskabskampe i landholdsregi, og en del FCK’ere har været i aktion for deres respektive landshold og opnåede dermed værdifuld kamptræning forud for braget mod Chelsea FC den 22. februar. Danmark mødte som bekendt England i PARKEN og tabte med 2-1. I den kamp var der startpladser til Kvist og Zanka. Sidstnævnte fik en halvleg, mens Kvist blev udskiftet kort før tid med en tredje FCK’er – Vingaard.

 

Hos Sverige fik Wiland, Wendt og Bengtsson spilletid i opgøret tirsdag aften mod Cypern, der endte med svensk 2-0 sejr. Kampen var et led i en miniturnering på Cypern, og Sverige spillede således også onsdag aften mod Ukraine. Her blev det dog ikke til spilletid for nogen FCK’ere, selvom Bengtsson var med på bænken.

 

For Tjekkiet var Pospech i aktion. Det blev til et nederlag på 4-2 ude mod Kroatien.

 

Natten til torsdag var der så kamp i Sydamerika, da Venezuela tog imod Costa Rica. Den kamp endte 2-2 med den nu udlejede Bryan Oviedo som første målscorer. Det er ikke blevet bekræftet endnu, om Bolaños deltog i kampen, mens FCK.DK også afventer melding på om N’Doye fik spilletid i Senegals 3-0 sejr over Guinea. Artiklen opdateres derfor.