Mohamed Elyounoussi

FCK TV streamer også udekampen mod Debreceni VSC

F.C. København kan med glæde fortælle, at vi også har sikret rettighederne til at vise udekampen mod Debreceni VSC i tredje kvalifikationsrunde til Conference League.

Du kan se kampen med et FCK+ abonnement, eller hvis du har sæsonkort, kort- eller billetabonnement.

Kampen er fastsat til torsdag den 6. august, kl. 19.00 på Nagyerdei Stadion i Debrecen, og vi forventer snarest afklaring om billetter til udekampen. Vi forventer at få tildelt ca. 1.000 pladser, så alle ønsker bør kunne opfyldes.

I forvejen lå det fast, at vi også viser hjemmekampen i Parken onsdag den 12. august, kl. 18.00.

Billetter til hjemmekampen
Sæsonkortholdere samt kort- og billetabonnenter har forkøbsret til deres faste pladser indtil mandag den 3. august kl. 10.00, og FCK+ abonnenter har forkøbsmulighed fra kl. 10.00, og det åbne billetsalg til den kamp åbner på mandag kl. 12.00.