FCK-fans i Parken

FCK-Dortmund: Dagen derpå

Reaktioner fra spillerne
Claesson: “Der er meget positivt at tage med fra kampen, for indtil de kom på 2-1, så var vi godt med og havde også chancerne til at score mere og skabe mere. Kan vi tage tempoet med fra sådan en kamp mod et tophold i Bundesligaen, så skal vi også kunne tage flere point i Superligaen, og det er det, vi nu fokuserer på.”

Jordan: “Vi var gode i 1. halvleg og også i perioder af 2. halvleg, men jeg synes, de fik et tyndt straffe, og så blev det svært, og vi lukkede nogle simple mål ind, og det var ikke godt nok.”

Lerager: “Vi havde en god fornemmelse i pausen og startede 2. halvleg godt, men straffesparket ødelagde det lidt. Det var selvfølgelig dumt, at jeg gav dommeren muligheden for at dømme det, og selvfølgelig skal man ikke holde i trøjen, men…. ja, så kan der blive dømt mange straffespark i fodboldkampe.”

>> Læs referat af kampen her

Lukas Lerager
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Moukoko: “Det var sjovt at møde mange af dem, jeg kender fra Dortmund, men nu er jeg i København, Dortmund er fortid, og for mig gælder det kun F.C. København nu. Jeg synes, jeg præsterede okay, men jeg kan gøre det bedre, og det vil jeg blive ved med at arbejde hårdt for.”

Dadason: “En utrolig følelse at få hjemmebanedebut foran vores fantastiske fans og også en fed følelse at score. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, så det er et privilegium at prøve. Men som i fredags er resultatet skuffende, så vi må bare arbejde hårdt på at komme videre. Selv om det ikke kører for os lige nu, så skal det nok komme.”

Viktor Dadason
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Tredje-yngste UCL-målscorer
Viktor Dadason blev i en alder af 17 år og 112 dage den tredje-yngste målscorer i Champions League-historien! Kun Barcelona-spillerne Ansu Fati (17 år og 40 dage) og Lamine Yamal (17 år og 68 dage) var yngre, da de scorede deres første UCL-mål.


Dortmund-reaktion
"Vores første halvleg var ikke god nok, der spillede vi for langsomt," sagde cheftræner Niko Kovac.

"Vi satte tempoet op i anden halvleg, hvor boldomgangen også blev bedre. Vores indskiftere gjorde en stor forskel, og det glædede mig meget."

"Det blev så hårdt som forventet med en tæt 1. halvleg, og straffesparket kom på det rigtige tidspunkt for os og ændrede rytmen i kampen, som indtil da var ret lige."

Dominik Kotarski
Foto: Dejan Obretkovic, FCK Media


Carlsberg Man of the Match
William Clem vandt fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match med ca. 27 % af stemmerne foran Junnosuke Suzuki med ca. 23 % og Youssoufa Moukoko med ca. 19 %.

Det var første gang i sæsonen, at Clem og Suzuki kom i Top 3, mens Moukoko nu har fire tredjepladser.

Carlsberg Man of the Match annonceres af rettighedsmæssige årsager ikke i højttalerne i UEFA Champions League-ligafasen, men afvikles som normalt i FCK-appen.

William Clem
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Kampstatistik
 

Kampstatistik